Østrigsk vin (del 1): Klima og druer

Østrig hviler trygt omgivet af land på alle sider, klemt snævert inde mellem lande som Tyskland, Italien og Schweiz mfl., bjergrigt med Alperne, der med deres kolde snenæser våger over landskabet, der flere steder strækker sin grønne, ujævne ryg op mod solen. Mod øst møder vi den uhyre og varmere, græsklædte pannoniske slette med græsstrå, der synger deres stille melodi i vinden. Østrig ligger parallelt med det centrale Frankrig og det sydlige Tyskland, hvis vi måler breddegraderne, her er varmere end nabolandet Tyskland, og vand hjælper flere steder med at moderere klimaet. Danube-floden og steppesøen Neusiedlersee gør sit til at modvirke uønskede ekstremer. Der kan dog forekomme markante forskelle i klimaet fra de høje alpine områder i vest, der fremkalder febrilsk højdeskræk og øjets svimmelhed, til de fladere, venligere og mere lavtliggende sletteområder i øst, og dertil kommer alle ''transitområderne''. Modsætningerne mødes altså i den centraleuropæiske stat, og derfor kan klimaforholdene alt andet lige variere. Men hvordan er klimaet i de forskellige regioner, og hvilke druer vokser inden for de østrigske grænser?

Vinproduktion centreret i den nordøstlige del

De fleste af Østrigs vinregioner finder du i den nordøstlige del af landet, da Alperne med deres skiturisme og bjælkehytter okkuperer en del land, ligesom klimaet her simpelthen er mere velegnet til vindyrkning. De tunge drenge er Niederösterreich, Burgenland og Steiermark, men der findes et hav af underinddelinger af de store regioner, og det gør ikke ligefrem billedet mere klart for den lærelystne novice.

Køligst er der i det nordlige Niederösterreich, hvor især hvidvine på Grüner Veltliner og Riesling dominerer, men der laves også flotte vine på Pinot Noir og St. Laurent her. I Burgenland bruger man en del tid på at perfektionere vinene på Blaufränkisch og Cabernet Sauvignon, mens de i det varmere Steiermark i syd især har fokus på fremstillingen af fine vine på kendingerne Chardonnay og Sauvignon Blanc. I området omkring Neusiedlersee laves der søde vine af botrytis-typen ala. Sauternes. Østrig er også kendt for en særlig specialitet: Eiswein, en vin lavet på frosne druer, der kræver tålmodighed og de helt rigtige vejrbetingelser, meget kan gå galt, men er man heldig, er resultatet helt ekstraordinært, præget af indiskutabel elegance og himmelsk sødme. Landet har dog ikke ''patent'' på Eiswein; også i Canada og Tyskland findes der fornemme eksemplarer af den dejlige dessertvin.

Ingen over eller ved siden af Grüner Veltliner

Har man sagt Østrig, bliver man også nødt til at sige Grüner Veltliner. Man kommer i hvert fald ikke helt uden om druen. Grüner Veltliner er kendt for sine noter af hvid peber, et kendemærke, der ofte tilskrives den nationale druesort, som siges at gå godt til sushi. I 2003 skabte man i Weinviertel overskrifter, da man besluttede sig for eksklusivt at fokusere på markedsføringen af den peberkrydrede nationalhelt. Et krumspring, der bidrog til at bringe markedsspilleren yderligere i fokus som Østrigs signaturdrue. 

Men er Grüner Veltliner så det eneste, som Østrig har at byde på? Langt fra, for udover de pebrede hvidvine, der ofte charmerer med deres frugtighed og friskhed, simple og drikkevenlige såvel som komplekse og intenst krydrede enkeltmarksvine, laves der også prisvindende rødvine i alpelandet. Flere genrer har deres gang på jorden her, og hver ting til sin tid, som de kloge siger.

De blå østrigske druer: St. Laurent, Zweigelt og Blaufränkisch

En anden østrigsk specialitet er den robuste blå drue St. Laurent sandsynligvis tilhørende Pinot-familien, men DNA-forskerne kan ikke helt blive enige om stamtavlen. Sikkert er det til gengæld, at druen er en af forældrene til Zweigelt, en anden berømt østriger, vi skal møde bagefter, hvorefter vi sætter kursen mod Blaufränkrisch. De cylindriske St.Laurent-klaser består af blåmørke druer, kompakte og struttende af saft. Mørke Morello-kirsebær præger den aromatiske profil, struktur går hånd i hånd med blødhed, en fadegnet drue med krydrede, røgede noter, der går igen i mange af vinene. En sensitiv sort, der kan vise sig vanskelig at have med at gøre i marken og som ikke tåler frost særlig godt. Udbyttet er ikke stort, men druen har alligevel fået sin tiltrængte renæssance i takt med et større kvalitetsløft af vinene.

I 1922 valgte man at krydse St.Laurent med Blaufränkrisch, og vupti, så var Zweigelt født, som umiskendeligt fremviste træk fra både fader- og moderdruen. St. Laurent skænkede Zweigelt en pinotsk inspireret kirsebærfrugt og en dertilhørende indsmigrende, elegant blødhed, mens Blaufränkisch gav den en god syre og et pistolskud krydderi. Zweigelt skulle snart blive meget populær, og populariteten er nu vokset så meget, at den har indtaget den stolte position som østrigsk mest plantede blå sort. Ser vi på tværs af blå og grønne druer, må Zweigelt dog se sig overgået af Grüner Veltliner, der trives i stort set alle østrigske regioner. Ingen over, ingen ved siden af.

Burgenlands Blaufränkisch efterlader sig spor af mørke kirsebær i munden, og i den klassiske østrigske udgave, er vinene mediumfyldige med små hints af peberkrydderi. Bevæger vi os længere ned i Østrig til Sudburgenland, bliver vinene stadig mere kraftige og krydrede.

Udover skiturisme og tyrolerhytter, har det alpine land mange specialiteter at byde på, mange druer og områder at udforske og vinskatte at hente hjem til kælderen eller nyde her og nu. Se nogle af dem nedenfor og bliv inspireret til dit næste (måske østrigske) vinkøb.

Se vores udvalg af vin fra Østrig ved at klikke her