Champagnes historie del 2: De kongelige og kendtes nektar

Champagne har længe været sat i forbindelse med celebre personligheder, glans og glamour og været et luksusprodukt. Før de elektroniske mediers udbredelse  var det især de kongelige, der var med til at promovere den eksklusive bobledrik. Marie-Antoinette, den sidste dronning inden den franske revolution, blev især forbundet med Champagne, inden hun måtte ende sine dage som offer for folkets vrede på skafottet. Også Winston Churchill skulle efter sigende have haft et stort forbrug af Champagne og skyldte betydelige summer væk til sin foretrukne vinhandler. For ej at forglemme Napoleon, der tog turen til Champagne så ofte, at han ligefrem havde sit eget gæstepalæ i regionen, når han skulle overnatte under sine utallige besøg.  Og James Bond, der foretrak Bollinger. Champagne blev dog efterhånden mere udbredt hos menigmand. Men hvordan ser det ud i dag, og hvad byder fremtiden for Champagne på? Betyder Corona-epedemien mon enden på Champagnes glorværdige æra?

Négocianternes legeplads: Megahuse og små bønder

Champagne har altid været et eksportprodukt. Historien har længe været domineret af négocianthusene, der står for langt størstedelen af salget og råder over betydelige mængder kapital og store marketingsapparater. Det kan f.eks. være huse som Moët & Chandon eller Veuve Cliquot, som de fleste kender. Négocianterne opkøber druer af bønderne, der sidder på langt størstedelen af markerne, selv om mange af husene også har marker selv. For mange af bønderne er druedyrkning dog ikke en fuldtidsbeskæftigelse, og mange overlader gerne en del af ansvaret til de store huse, der står klar med råd og vejledning.

De mindre huse må tænke alternativt

Champagne fra producenter, der dyrker deres egne marker og lancerer vinen under eget label og på egne betingelser, hvor druematerialet i vinen udelukkende kommer fra egne marker, også kaldet récoltantchampagne, er i fremgang. Da de mindre producenter ikke har samme midler til rådighed som de store huse, må de tænke alternativt. Derfor er der poppet flere producentsammenslutninger op som Club Trésors, hvor de små slår sig sammen for at nå  bedre ud til forbrugerne. Også flere anmeldere og Champagne-entusiaster jagter de små récoltantchampagner, der efterhånden er blevet en efterspurgt vare på markedet. 

Fremtiden: Terroirfiksering og enkeltmarksvin

Hvad byder fremtiden for Champagne så på? En ny generation af druedyrkere har set dagens lys, og de har terroir på hjernen. Akkurat ligesom i Bourgogne. Flere og flere enkeltmarksvine fra denne voksende grower-generation ser dagens lys og vil højst sandsynligt komme til at præge fremtiden. Der er dog lige en hage ved det hele... 

Truslen fra Corona: Er Champagnes æra forbi?

Corona-epidemien repræsenterer en udfordring for mange vinproducenter. Fejringerne bliver færre, og mennesker mødes mindre. Er Champagnes æra mon ved at dø ud? Salget af Champagne faldt med 25 % i perioden mellem januar og juli i år 2020 sammenlignet med året før (se også denne artikel).  Producenterne presses på priserne, hvilket især kan være svært for de små. Krisen kan i den grad mærkes. Det er selvfølgelig svært at spå om fremtiden, og Champagne følger især den globale økonomi, da vinen er et luksusprodukt, som ofte fravælges af folk under krisetider og økonomisk trængsel. Men mon ikke propperne vil springe igen, så snart Coronaen (forhåbentlig) er på retur?