Champagne: Druer og dyrkning

Champagne er ikke bare en hvilken som helst vin med bobler. Det ved franskmændene. Og resten af verden efterhånden. Selv om der produceres premiumbobler mange andre steder i verden, er der bare et eller andet berusende og dybt fascinerende over Champagne. Champagne er et luksusprodukt, der forbindes med fest og fejring. Og det er noget helt unikt ved dette område med den kalkede jordbund, den høje druepris og de flere kilometer lange, støvede kældre, hvor der opbevares for mange millioner kroners Champagne, som senere finder vej ud til forbrugerne. I dette indlæg vil vi se nærmere på druerne og terroiret i det hæderkronede område.

Champagne: Blå druer til en hvid vin med bobler?

Champagne laves ofte på blå druer, hvad der måske vil overraske nogen. For Champagne, som vi kender den, er som regel lys i farven, selv om der også findes roséudgaver med en sart lyserød farve. Der findes dog også en del Champagne, der er lavet udelukkende på Bourgogne-hvidvinsdruen, den allestedsnærværende Chardonnay, som efterhånden har sat sine fodspor overalt på kloden. Disse typer kaldes for ''Blanc de Blancs'', mens det hedder ''Blanc de Noirs'', hvis der udelukkende indgår blå druer i boblevinen.

Treenigheden: Pinot Noir, Pinot Meunier og Chardonnay

Hvordan kan det lade sig gøre? Jo, man sorterer skallerne fra, da mosten i druerne er klar, uanset om der er tale om blå eller grønne druer. Det kræver dog en nænsom presning for at det kan lade sig gøre, men ikke desto mindre laves størstedelen af Champagne på denne måde. Treenigheden, som kendes fra det meste Champagne, hedder Pinot Noir, Pinot Meunier og Chardonnay, der indgår i forskellige blandingsforhold med hinanden. Det er dog også tilladt at plante andre druesorter i det unikke terroir, men dem hører man sjældent om. Hele 7 forskellige druesorter må indgå i den verdensberømte mousserende vin. Og de 4 andre? De er  Pinot Blanc, Fromonteau gris, Petit Meslier og Arbane, som man dog normalt ikke ser så meget til. Men de er der, og de anvendes i visse af vinene. 

Pinot Meunier: En slægtning til Pinot Noir

Pinot Noir kendes ligeledes fra Bourgogne, mens Pinot Meunier er en mere frugtig slægtning til druen, der modner tidligere. Det gør den velegnet til også at blive plantet og slå rødder de steder, hvor der er køligere som for eksempel omkring Marne. Chardonnay trives bedst på de kalkholdige skråninger i Côte de Blancs lige syd for Epernay, mens Pinot Noir udfolder sit fulde potentiale, når den dyrkes i det skovbevoksede Montagne de Reims eller på marker i Aube længere sydpå I Champagne.

Over 300 landsbyer - kun 17 Grand Cru'er

Selv om der dyrkes druer i det meste af Champagne, er det kun 17 landsbyer, der har opnået den eftertragtede Grand Cru-status. Bouzy, Äy og Sillery regnes for de bedste, når det gælder de blå druer, mens Avize, Cramant og Les Mesnil særligt er kendt for deres Chardonnay-druer af sublim kvalitet. Dermed ikke sagt, at der ikke laves flot Champagne udenfor disse cru'er, men det er tit dem, der stjæler opmærksomheden hos det Champagne-elskende publikum. Cru'erne rangeres på en lidt sindrig måde ud fra deres potentiale for druedyrkning, der måles i procenter: For at opnå rang af Grand Cru, skal kvaliteten ligge på 100 %, mens en Premier Cru skal ligge på mellem 90-99 %. Kvalitet kan altså måles i tal, dvs. i procenter. Det gør man i hvert fald i Champagne.

Sidst, men ikke mindst: Terroiret

Når man taler om Champagne, kan man næsten ikke undgå at tale om terroir. Og hvad er terroir så for en størrelse? Det er et unikt samspil mellem jordbunden, klimaet og topografien. Det forklarer måske ikke så meget i sig selv, men følgende illustrerer det måske bedre:

Champagne ligger på en nordlig breddegrad, hvilket i praksis betyder køligere og hårdere vejrbetingelser for vinstokkene. Faktisk er de plantet så nordligt, at det er lige på grænsen til, hvad de udsatte stokke kan tolerere. Kun 1650 solskinstimer når i gennemsnit Champagne sammenlignet med 2069 i Bordeaux, og både forårs- og vinterfrost kan true winemakernes arbejde med at frembringe sunde druer. Det betyder dog ikke, at det ikke kan blive varmt i det klassiske ''cool climate'' område, som det skete under ''choksommeren'' i 2003.

Når man skræller noget af jordlaget af, vil man mange steder i Champagne finde en del kalk i undergrunden. Det er ifølge mange med til at forsyne Champagne med en unik, mineralsk karakter - i det mindste de bedre af vinene.

Tidligere var Champagne kendt under navnet: ''Vin de coteaux’'/''Wine of the slopes''. Det skyldes de mange skråninger, som dominerer landskabet og som tilbyder god soleksponering og dræning. Det er netop disse forskellige faktorer, som bidrager til skabelsen af de store vine fra området, som næppe vil tabe sin glorie lige foreløbig.