Højrebreddens to stjerner del 1: Pomerol

I mange vinkenderes øjne regnes Pomerol og St.-Émilion for højrebreddens største stjerner. Nabokommunerne får ofte mest lov til at sole sig i lyset fra de to kommuner, hvis ry overstråler de fleste andre på højrebredden i Bordeaux. Er man den heldige nabo til en af de to, kan man ofte slå på det, når man vil af med sin vin. Men hvad er det der gør, at netop de to har markeret sig som leverandører af nogle af verdens bedste vine baseret på den kødfulde og opulente Merlot-drue, som også lægger krop til 100-points Petrus, den ultimative kultvin fra Pomerol, med en flaskepris på godt over de 30 kilo? Samme Petrus måtte ende sine dage som ledsager til pølser hos et selskab hos Anders Fogh Rasmussen, der blev ganske ligbleg i ansigtet, da konen afslørede, hvad hun havde sat på bordet. Også Lafleur har til huse her i området med de mange smalle veje og et landskab med en påfaldende mangel på historiske mindesmærker eller bygninger. Her er vin i fokus. Og vin, det kan man finde ud af at lave, selv om forbrugerne ofte må betale dyrt for etiketterne og de helt store navne.  Få historien om højrebreddens ene stjerne her, nemlig Pomerol.

Pomerol førhen: ''Bare'' en satellitkommune

I Pomerol finder man over 700 hektar med vinplanter, der står rank ved siden af hinanden og vugger let i vinden. Det er dog ikke vinden, der er et problem her, men frosten, der, når den lægger sit isnende klæde over jorden, kan gøre skade på vinstokkene. Som i 1984 og 1991, hvor nattefrosten brat slog ned og betød et tab af en stor del af den dyrebare høst. Årgange, der gik over i historien, men ikke på den gode måde. Snarere som nogle, som winemakerne helst så sig foruden.

Siden romertiden er der blevet dyrket druer og lavet vin her, men under hundredårskrigen, hvor man ''skændtes'' om arveretten til den franske trone, opgav man denne tanke og vindyrkningen gik i stå. Først i 1400 -1500-tallet lysnede det igen, man øjnede nye muligheder og vindyrkningen blev genetableret. I flere århundreder blev Pomerol ikke rigtig regnet for noget. Pomerol var jo ''bare'' en satellitkommune til St.-Emilion. Eller sådan var det i hvert fald, hvis man spurgte mange mennesker.

Tørstige belgiernes bulkvin

Belgierne fik først øje på Pomerols potentiale, og belgiske vinhandlere begyndte at importere bulkvin fra Pomerol i store mængder i starten af 1900-tallet. Vinene fra Pomerol faldt i de glade belgiernes smag, der lystigt lappede i sig. Langt senere, efter verdenen var vågnet og havde fået øjnene op for Pomerol, blev der budt højt på Belgisk-aftappet vin på auktionsmarkederne. Pomerol er nu mere efterspurgt end nogensinde. Det skyldtes dog ikke udelukkende belgierne, men en række flittige mellemmænd, der slog sig ned i Libourne og vandt markeder både i Paris, Belgien og Nederlandet. 

Nogle af de dyreste vine i Bordeaux

Pomerol har ingen officiel klassifikation. Alligevel sælges Chateau Petrus vine til svimlende priser, der langt overstiger mange af 1.cru'erne fra Médoc, der dog ellers normalt ikke halter bagud, når man ser på, hvilke vine, der koster mest i verden. 

Fyldige. Opulente. Frugtige. Prestigefyldte. Pragtfulde. Sådan vil mange beskrive vinene fra området. Der er noget helt særligt over vinene fra plateauet nordøst for Libourne med den grusholdige undergrund, der er som skræddersyet Merlot. De største vine kommer typisk fra de højere beliggende vinmarker. Pomerol-vinene er kendt for at være hurtigere drikkemodne end pendanterne fra venstrebredden. De største af vinene kan dog snildt lagres ligeså længe som en stor 1.cru fra venstrebredden. Pomerol kan noget helt særligt. Pomerol er noget helt særligt. Pomerol er bare pragtfulde vine, der af god grund hyldes som nogle af verdens bedste.