Bidt af Brunello

Brunello. Et brag af en vin, der i de bedste årgange byder på en kvalitet, der kan hamle op med de bedste Bordeaux- og Bourgognevine. Der er da også mange producenter, der virkelig udmærker sig inden for produktionen af denne udelukkende Sangiovese-baserede herlighed. Undertegnede var dog ikke så Brunello-begejstret, før hun smagte Casanova di Neris Brunello di Montalcino White Label 2013, der eliminerede alle fordomme om Sangiovese. Men hvad er historien bag Brunello, hvis ry tidligere var i fare på grund af ''Brunellogate'', men som formåede at genrejse sig med bravour. Er Brunello mon bare bedst?

Toscana er regionen. Brunello di Montalcino er området og vinen. Sangiovese er druesorten, der lægger krop til de adelige Brunello-vine fra det berømte område i det centrale Italien, hvor solen ofte skinner, og hvor klimaet mange steder er mere tørt end i Chianti. Brunello var tidligere et lokalt navn for Sangiovese med reference til druernes brunlige tone, som har givet inspiration til vinens navn. 

En eksperimenterende apoteker

Det var en eksperimenterende apoteker ved navn Clemente Santi, der i sin tid forsøgte sig med at lave vin uden grønne druesorter og med lang macerationenstid* tiltænkt længere tids lagring. Det blev begyndelsen på Brunello. Indtil midten af 1800-tallet var det ellers mest rødvine af ''Chianti-typen'' og hvidvine, der nød popularitet blandt de Toscana-glade vindrikkere. Men i 1869 vandt en rødvin fra området en sølvmedalje ved en vinudstilling. Vinen blev kaldt for Brunello.

En Brunello begejstrede dronning Elizabeth

Flere eksperimenter fulgte. Men i 1930'erne kom vinlusen listende og slog produktionen tilbage, og efterfølgende fulgte 2. verdenskrig, som bragte mere fattigdom og krise med sig. Men det skulle ikke blive enden på Brunello; en vin, der var mere sejlivet end som så. DOC-tildelingen i 1967 og en royal middag på den italienske ambassade, hvor en stor Brunello begestrerede dronning Elizabeth, var muligvis årsagen til, at der stadig var håb at øjne for kriger-vinen Brunello. I 1960'erne blev der oprettet en producentforening og med ansættelsen af den dygtige Giulio Gambelli, en berømt smager og Sangiovese-ekspert, der ydede kompetent rådgivning til vinbønderne, steg kvaliteten drastisk. Vi vil ikke gå nærmere ind i historien, men blot konstatere, at det er gået fremad siden da, og at der er sket store udvidelser af produktionen og markarealerne. 

Brunello: To stilarter

Ligesom i Piemonte skelner man overordnet set mellem traditionalisterne og modernisterne.  De moderne producenter bruger i højere grad nye barriques og macerationstiden er kortere, hvor i mod de mere traditionelle producenter anvender ældre fade/større bottis og længere macerationstid. Resultatet er vine, der ofte adskiller sig stilmæssigt fra hinanden. Fælles for dem er dog, at der er tale om vine, som har godt af at gemmes, og de fleste vil først for alvor vise deres potentiale efter flere års lagring.

Modernisternes vine: Mørkere og mere kraftige i stilen.

Traditionalisternes vine: Lysere og mere elegante i stilen. 

''Brunellogate'' 

Det er dog ikke gået så voldsomt for sig i Brunello di Montalcino, som det var tilfældet i ''Barololand'', hvor familiefejder over produktionsmetoder og krigeriske tilstande mellem producenter ikke var usædvanlige. Til gengæld har bønderne i Montalcino i årene efter årtusindeskiftet måttet kæmpe med en sag, der blev døbt ''Brunellogate'' i medierne, og som truede med at ødelægge Brunellos ry. Rygter om, at der blev anvendt andre druesorter end Sangiovese i produktionen af Brunello, svirede. Mange mio. liter Brunello blev tilbageholdt, nogle producenter sigtet og en betydelig andel Brunello blev deklasseret. Men sagen drev dog over igen, og i dag står Brunello di Montalcino stærkere end nogensinde med sine vine, der er nogle af verdens dyreste og mest eftertragtede.

Fremtidens Brunello - andre druesorter?

Spørgsmålet om anvendelsen af andre druesorter har dog ikke været fremmed for bønderne i Montalcino, og det er jævnligt blevet diskuteret. Der er steder omkring Montalcino, hvor det er vanskeligt at modne Sangiovese-druen, fordi det enten er for varmt eller koldt. Nogle mener, at løsningen kan være anvendelsen af andre druesorter som støttepiller i vinene. Andre forkaster denne idé og holder på, at man i stedet bør begrænse produktionen af druer til Brunello til de bedst egnede steder omkring Montalcino. Forslaget om anvendelsen af andre druesorter er dog hver gang blevet stemt ned. Men det er spændende at se, hvad fremtiden byder på, og hvordan fremtidens Brunello kommer til at se ud. Vil Brunellos druesammensætning komme til at læne sig mere op ad Chiantis og Supertoscanerne, eller vil Sangiovese fortsat være enehersker i Brunello di Montalcino? 

*maceration: Udblødning af drueskallerne i mosten.

Klik her for at se vores store udvalg af vine fra Toscana.