Betaget af Bourgogne del 5: Munkenes vin

''I begyndelsen var Ordet'' - Johannesevangeliet, Biblen

Begyndelser kan være svære, men også usikre. Begyndelser kan betyde en ny start eller en tilbagevenden til noget, der var engang, men nu ikke er længere. Begyndelser er ofte forbundet med en positiv forandring og kan bekræftes gennem sproget. Det er svært at sige med sikkerhed, hvornår vindyrkning begynder i Bourgogne. Arkæologiske udgravninger har fundet fysiske spor, der går tilbage til 100-tallet e.Kr., men det er ikke utænkeligt, at romerne støder ind i vindyrkende keltere i det nuværende Bourgogne, da de indtager Gallien i 51 f.Kr. De tidligste skriftlige beviser daterer sig tilbage til 312 e. Kr. i form af et hyldestdigt og en appel fra indbyggerne til kejser Konstantin den Store, hvor forfatteren skildrer et trøstesløst landskab med forsømte vinmarker og tæt sammenfiltrede, misligholdte stokke for at appellere til kejserens goodwill. Knap så slemt ser det dog reelt set ud, da den kommercielle vindyrkning er ganske veletableret på dette tidspunkt. Det skal dog vise sig at blive munkene, der får den afgørende indflydelse på vindyrkningen i Bourgogne, og deres spor findes mange steder rundt omkring i det burgundiske landskab den dag i dag i form af muromkransede marker og cru'er, der er blevet indkredset og navngivet. Derfor giver det mening at tale om Bourgogne som munkenes vin. I dette indlæg vil vi dykke ned i historien om Bourgogne, men vi stopper brat ved den franske revolution, som er viet til et kommende indlæg.

Bourgognes skiftende herskere: Ikke bare et, men flere ''Bourgogner''

Romerne raserer det meste af Europa, og heller ikke Bourgogne går fri for deres hærgen. Senere begynder folkefærdets gigant-imperium dog at smuldre i mellem fingrene på dem, og Bourgogne kommer atter under barbarers herredømme. I 400-tallet ankommer et skandinavisk folkefærd ved navn burgunderne til det forjættede land og grundlægger et kongerige i Rhône-dalen, som desuden kommer til at omfatte Dijon og Lyon. Kongeriget kaldes for Bourgogne. Disse germanske erobrere har efter sigende bornholmske rødder. Senere nedkæmpes de eventyrlystne burgundere af frankerne, som udøver deres sejrrige dominans over riget i mange årtier. Mange forskellige folkeslag sætter med magtens pen deres uudslettelige aftryk på områdets historie med de mange skiftende herskere og ejerforhold. På et tidspunkt er der ikke bare ét, men hele fire ''Bourgogner'', da området på daværende tidspunkt deles i forskellige stykker alt efter de herskende magtforhold. Sikkert er det i hvert fald, at ordet Bourgogne har været brugt om mangt og meget. Måske er det heller ikke helt forkert at tale om flere ''Bourgogner'' i dag, da der kan være stor forskel indbyrdes mellem de forskellige 'climats' i det hæderkronede område - og ikke mindst vinene herfra. Men tilbage til munkenes vin...

Det var munkene, der gjorde det

Det er dog især munkene, der kommer til at forme Bourgogne efter deres billede i den tusindårige lange periode, som de regerer over dele af området. Det er også munkene, som vinene fra området kommer til at skylde meget af deres berømmelse. Dengang er det normalt, at munkene laver vin. De religiøse ordener har både kældre og rum, som giver mulighed for at opbevare og lagre vinene, så de kan modnes til perfektion under de støvede underjordiske hvælvinger. Dertil kommer en veludviklet skriftlig tradition og organisationskultur: Munkene fører omhyggeligt dagbog, nedskriver lange rapporter og drager minutiøse sammenligninger. Dermed har de mulighed for følge arbejdets gang, og ikke mindst får de nemmere ved at lave forbedringer i både marken og i kælderen. Gradvist sker der noget skelsættende, som kommer til at vende op og ned på vinproduktionen og bliver altafgørende for Bourgognes fremtid som vinproducerende region: Man opdager betydningen af terroir. Flere af de bedste voksesteder (de nuværende cru's) bliver identificeret og navngivet. Grundlaget for det terroirfokuserede Bourgogne, som vi kender i dag, er hermed skabt. Det bliver begyndelsen på Bourgogne.

Kirken råder over det meste jord

Kirkens magt er på dette tidspunkt enorm, og den guddommelige institution råder over store dele af jorden i Frankrig. Benediktinermunkene fra klosteret i Cluny i Mâconnais kommer til at eje alle vingårdene omkring Gevrey på grund af gaver fra gavmilde lægfolk, der måske håber på en gevinst i det hinsidige. Også Pommard og flere vingårde i Santenay kommer under religiøst herredømme.

Cistercienserne spiller også en vigtig rolle for den burgundiske vinproduktion på dette tidspunkt på trods af, at de officielt bekender sig til mere asketiske og mådeholdne idealer end de luksusglade benediktinere, der elsker pomp og pragt. I 1098 forærer hertugen af Burgund dem deres første vingård, og det bliver startskuddet på ordenens erhvervelse af endnu flere vingårde. Cistercienserne er særdeles aktive inden for vindyrkning og ender med at gå over i historien som dem, der producerer den første Chablis. Senere er besiddelserne vokset så meget, at de danner én stor vingård, som de omgiver med mure, Clos de Vougeot. 

Det babylonske fangenskab: ''Fåret uden lov''

I 1305 bliver Clemens d. 5. valgt til pave. Med hans tiltræden indledes en periode kaldet ''det babylonske fangenskab'', som varer i omtrent 70 lange og seje år. Ødselhed og korruption hersker i stor stil i blandt hoffet, der omgiver den forgyldte pave med sæde i Avignon. Dante kalder Clemens for ''fåret uden lov'' som en kritik af sædernes forfald. Til gengæld stiger efterspørgslen på vinene fra Bourgogne mærkbart, og vinene, dengang kendt som 'Beaune', bliver efterhånden betragtet som nogle af de fineste, som kun sjældent finder deres lige. Bourgogne har endelig etableret sig et navn og et ry, som kun kommer til at vokse i eftertiden. Bourgognes æra er begyndt.

Kirkens magt varer ved indtil den franske revolution i 1789, hvor forholdene ændrer sig drastisk. Og det er ikke til kirkens fordel... Læs med i næste indlæg, hvor vi dykker ned i Bourgognes historie efter den franske revolution.