Guides & Områder / 12-05-2020 15:33:48

Betaget af Bourgogne del 3: Chablis


Af Malene Bach

Chablis er på mange måder noget helt særligt. Denne kølige prinsesse af Bourgogne ligger lidt for sig selv i forhold til resten af Bourgogne, som Chablis regnes for at være en del af. Midt i mellem Paris og Côte d'Or finder man det berømte vindistrikt, som er hjemsted for nogle af de største hvidvine i verden. I dette indlæg vil vi kigge nærmere på Chablis, dette 'land af fossiler og gammel havbund', som giver udslag i vine med en helt særegen mineralitet.

Bourgognes kølige prinsesse

Med sit nordlige beliggenhed set i forhold til resten af Bourgogne, er det ikke overraskende, at klimaet her er køligere end f.eks. i det sydlige Mâcon, og at vinene generelt set fremtræder mere ranke og slanke i stilen. Chablis lovprises ofte for sine sprøde, friske og mineralske hvidvine, men området gemmer også på mere koncentrerede vine, der kan fremstå meget lukkede som unge, men byder på en udpræget kompleksitet, når først de åbner sig i takt med alderens ynde. Winemakere kan opleve problemer med bidende frost i visse år. Så må der sættes ind med varmelamper, blæsere og andre foranstaltninger for at skåne de udsatte druer.

 

grapes chardonnay

 

Chardonnay er enehersker

Den grønne Chardonnay-drue udøver sit enevældige herredømme her, hvor den indgår i cru'erne såvel som appellationerne Chablis og Petit Chablis. Chablis er et mønstereksempel på, hvad denne kamæleon af en drue, der kan tilpasse sig de fleste klimaer, kan præstere under kølige forhold. Få druer er så taknemmelige som Chardonnay, der da ikke kun regerer i Chablis, men har bredt sin magt ud over hele verden! 

Chablis: Også fadlagrede vine

Chablis forbindes typisk ikke med fadlagring ifølge den gængse opfattelse, men faktum er, at det faktisk før i tiden var en praksis, der var vidt udbredt (mest brugte egefade, der afgiver færre aromaer til vinen) og til dels stadig er det, indtil de rustfri ståltanke gjorde deres indtog i produktionsmaskineriet. De fleste producenter gik nu over til at anvende ståltanke, da de var nemmere at rengøre og temperaturregulere. I 1980'erne begyndte nogle producenter dog igen at fatte øget interesse for at lagre på fad, hvoraf flere eksperimenterede med excessiv brug af nye fade og sen høst - til nogle anmelderes store skræk. Idag er billedet mere broget. Nogle afviser anvendelsen af fad med den begrundelse, at det kan maskere mineraliteten og friskheden i vinene, mens andre bruger fad som en uundværlig del af modningen for at afrunde smagen og give mere karakter til vinene.

 

vintønder3

 

Det er dog især Grand Cru'erne og 1.cru'erne, der får træ at se i deres levetid og i mindre grad vine som Chablis og Petit Chablis. Grand Cru markerne og 1.cru'erne ligger på de bedste placeringer, lidt oppe ad skråningen, hvor de nyder en godt af den bedre soleksponering, man finder her. Petit Chablis og Chablis befinder sig typisk på ''fladere land''. Vinene på cru-niveau har som regel mere krop, fylde og noter, der stikker mere i retning af citrusfrugt frem for grønne æbler, som typisk er dominerende i de gængse Chablis og Petit Chablis vine. Men man må ikke lade sig snyde - syren er stadig høj; endnu et skattet kendemærke ved Chablis!

Stort gemmepotentiale i de bedste af vinene

Hvis man graver lidt ned i jordbunden, vil man finde hele lag af små østersfossiler, der stammer helt tilbage fra Juratiden. Det er netop denne unikke jordbund, der er med til at forsyne vinene med den mineralitet, som udmærker de bedste af dem. En mineralitet, der nogle gange beskrives som værende af en næsten ''stålagtig'' karakter (eng.: steely). En sprællevende mineralitet, som dog først rigtig træder i karakter, efter at vinen har tilbragt nogle år på flaske, og alle nuancerne har fået lov til at udfolde sig. Her taler vi selvfølgelig Chablis af en vis kvalitet - megen Chablis gør sig bedst som ung, frisk og sprød - men hvad der måske vil overraske nogle, er, at en del Chablis gemmer på et stort potentiale (læs: gemmepotentiale) og kan overleve adskillige år i kælderen under den rette opbevaring! En Grand Cru topper typisk som 10-årig, mens 1.cru'erne når deres højdepunkt ved 5-års alderen. Først da vil mange af vinene åbne sig helt og få vinger at flyve med...

 

østers-1

Frisk, ung og sprød Chablis er en glimrende ledsager til østers.

 

Le Clos: Cremen af Chablis

Chablis kan prale af at have syv grand cru'er, der placerer sig ved siden af hinanden på en stejl sydvestvendt skråning. Den bedste Grand Cru mark, som er god at kende, hvis du ikke kan få nok af Chablis, er Le Clos, der deles af mere end 20 ejere. Marken er oprindelsestedet for nogle af de mest koncentrerede og maskuline vine i hele Chablis, men den koncentrerede frugt tøjles dog altid af en utrolig friskhed og mineralitet. Af hensyn til indlæggets længde vil vi ikke gennemgå de andre, ligesom 1.cruerne heller ikke vil blive helliget opmærksomhed her, men nøjes med at konstatere, at Le Clos er the hot spot for Chabliselskere. Med disse ord vil vi slutte dette indlæg om Chablis af; det Chablis som kendes og elskes for sine mineralske og elegante hvidvine, der bliver ved med at overraske og imponere vinverdenen.