Guides & Områder / 02-07-2020 08:40:25

Basisviden om Bordeaux: ''Back to basics''


Af Malene Bach

Bordeaux er et område i det sydvestlige Frankrig. Både kulturelt, historisk, gastronomisk og vinmæssigt er området og byen af samme navn rige på oplevelser. Men mest af alt er Bordeaux kendt for sine statelige vine, som danskerne har nydt i mange årtier. På trods af, at der har været en bevægelse væk fra Bordeaux, og selv om danskerne generelt er blevet mere italiensglade og gerne hælder Amarone i sig i stor stil, nyder området stadig stor anseelse og respekt blandt vinelskere. Der er bare et eller andet over den gamle kending Bordeaux, dette område med de mange romantiske hvælvede kældre og vældige bygningsværker i form af slotte, som hæver sig over det ellers så flade landskab. Ja, Bordeaux kan så sandelig noget - og bordelaiserne kan roligt være stolte over deres kystnære hjemstavn, der både byder på klassisk og moderne kultur, men mest relevant for vores emne: fantastiske vine, der kan overleve i kælderen i årtier.


hav storm

 

Det stormfulde Atlanterhav har stor indflydelse på klimaet: Regn og råd

I Bordeaux er der en flodmunding ved navn Gironde, der løber ud i Atlanterhavet, som opdeler området i to dele, der mere populært bliver kaldt for højre og venstre bred. Den deler sig i de to floder Garonne og Dordogne. Garonne løber fra sydøst mod nordvest, mens Dordogne løber fra øst mod vest.

Golfstrømmen har en vigtig modererende indflydelse på det moderate, maritime klima her og med dens varmende strømme, der forlænger modningsperioden, er forårsfrost sjældent et issue for winemakerne. Landes-skoven beskytter de udsatte vinmarker for de værste af stormene fra havet, men til gengæld kan det være meget vådt og fugtigt her, hvorfor råd kan blive et problem. Men hårdt arbejde i vineriet betaler sig, og der kan da også gøres en del for at udligne årgangsvariationen, som kan være betragtelig i det gamle Bordeauxland.

 

chateau-margaux-459568_1920

 

To breder – to druer

I den grus- og stenholdige jord på venstresiden af floden, trives den tanninrige drue Cabernet Sauvignon - ophav til vinene med det største gemmepotentiale - og druen nyder godt af varmen, som denne type jordbund er god til at holde på og gavmildt giver videre til vinstokkene. Derfor er mange af vinene på denne side af floden lavet på mestensdels Cabernet Sauvignon, selv om blandingsforholdene selvfølgelig kan variere alt efter husstilen og winemakeres skiftende præferencer. På højre side med mere ler under overfladen er det til gengæld den blødere og mere frugtige Merlot, der regerer, og med sit opulente, kødfulde korpus indgår i flere af vinene.

Cabernet Sauvignon og Merlot er dog ikke de eneste kandidater, omend de vigtigste, når der skal fremstilles vin i Bordeaux, og der blandes flittigt lidt Cabernet Franc og den aromatiske, intenst mørke og tanniske drue Petit Verdot i mange af rødvinene. Selv Malbec og Chiles nationaldrue Carmenère ses i nogle af eksemplarerne herfra, selv om det er sjældnere, at det forekommer. På hvidvinssiden har vi Sauvignon Blanc, Semillon og Muscadelle, der indgår i de almindelige hvidvine og i områdets absolutte specialitet og ypperste frembringelse: Sauternes.

 

chateau yquem

 

Chateau d’Yquem: Den ypperste frembringelse i Bordeaux

Sauternes er en sød dessertvin lavet på druer, der har været angrebet af ’ædelt råddenskab’, som kalder nogle helt karakteristiske noter frem i vinene. Chateau d'Yquem er den mest kendte dessertvin fra Bordeaux, men uden tvivl også den dyreste! En flaske på 75 cl. er omkring 3000 kr. eller mere værd - og taler vi de gamle (og/eller bedre) årgange, kan prisen snige sig endnu højere op. Ja, det kan altså være dyrt at traktere vennerne med denne vin til blåskimmelosten, som Sauternes er en fortrinlig ledsager til efter manges opfattelse.

 

grill-party-3524649_1920

 

Pétrus og pølser: Hundedyr vin

Man skelner som sagt mellem højre og venstre bred, når talen falder på Bordeaux. På venstre side af floden har vi kendte appellationer som Saint Estèphe, Pauillac, Saint-Julien, Haut-Médoc og Margaux. På højrebredden gemmer der sig de mindst lige så berømte appellationer som Pomerol og Saint-Émilion. I Pomerol laves den hyper-eksklusive vin Château Pétrus med en pris, der ligger mellem 20.000 og 30.000 eller derover, som ved et selskab hos den tidligere statsminister Anders Fogh Rasmussen måtte ende sine dage som ledsager til pølser og burgere, efter at hans – måske knap så vinkyndige - kone havde hentet den frem fra vinkælderen, hvilket han ikke uden et vist mål af ironi afslørede under et interview.

Péssac-Leognan og Graves er kendt for deres tørre hvidvine. Som så mange andre steder laves de i flere stilarter lige fra friske og frugtige vine til federe og fadlagrede eksemplarer – ja, Bordeaux har meget at byde på. Områderne Barsac og Sauternes er kendt for de føromtalte søde dessertvine. Mindre kendte appellationer er Entré-deux-Mers og Cadillac Côtes de Bordeaux, der arealmæssigt dækker noget større områder. Når der lagres på træfade, bruges der stort set altid franske barriques på 225 liter - både når det gælder rødvinene og hvidvinene. Mange slotte har også en førstevin eller Grand vin, mens de druer, der ikke anses som ''gode nok'' til at indgå i førstevinen, ender i andenvinen eller sågar tredjevinen, som nogle arbejder med.

 

versailles-2989694_1920

 

Klassifikationen fra 1855: Skelsættende og omdiskuteret

I 1855 skulle der være verdensudstilling i Paris. I den forbindelse forlangte kejser Napoleon d. 3. en liste over de bedste vine fra Bordeaux, som kunne vises frem for de besøgende. Vinene fik rang efter deres ry og handelspriser, og rangstigen/klassifikationen strakte sig fra 5.cru til 1. cru, hvor sidstnævnte var det bedste. Stort set alle rødvinene, der fik den ære at komme på listen kaldet for 1855-klassifikationen, stammede fra Médoc-regionen pånær en fra Graves, mens det stort set kun var de søde dessertvine fra Barsac og Sauternes, der fik en plads under de hvide. Château’erne, der er på denne attraktive liste, bliver også kaldt for cru classés, og det er værd at bemærke, at det i Bordeaux er slottene/ejendommene, der er klassificeret og ikke de enkelte marker som i Bourgogne. Kun tre gange er listen blevet revideret. Første gang i 1856, hvor Château Cantemerle blev tilføjet til listen og derefter i 1973, hvor Château Mouton Rothschild blev forfremmet fra 2. til 1. cru. Ved den tredje revidering røg slottet Château Dubignon af listen. De helt store slotte tæller blandt andet Château Lafite Rothschild, Latour, Margaux og Mouton Rothschild, der anses for at være ''toppen af poppen'' i Bordeaux, men der findes bestemt også andre mindre slotte, som byder på høj kvalitet.

Listen er dog et evigt skudsmål og står hyppigt til debat, eftersom flere af slottene har skiftet ejere mange gange, ligesom deres markarealer har ændret sig – og dermed også kvaliteten af vinene, vil nogen sige. Men hvorom alt er: Bordeaux er stadig kendt for sine store vine, der er nogle af verdens længstlevende. Vinene har i hvert fald levet længe nok i folks bevidsthed til at sikre Bordeaux et ry som en af verdens mest betydningsfulde vinområder med dertil matchende priser.