I Argentina kaster pampassen sig ud over landskabet med sit grønne rygtæppe, sine græsslugende kvæg med våde dråbeøjne og sin åbne himmel, et frugtbart sletteområde, som med sine umådelige prærievidder nemt kan fremkalde øjets svimmelhed. Et land rigt på naturlige vidundere, udforsket af mange backpackere og studerende på jordomrejse, men også beriget med en mangfoldig kludetæppekultur. Argentina er også et opblomstrende vinland med mesterlige Malbec-vine, som der ofte sippes til sammen med de store røde bøffer fra landet. Men hvilken historie leder hen til det Argentina, vi kender i dag? Hvorfor har det taget noget tid for landet at markere sig på den internationale vinscene?
En historie som flere andre sydamerikanske lande
Historien om Argentina som vinland forløber som flere andre af de sydamerikanske landes. Vindyrkning kom til Argentina med de spanske opdagelsesrejsende og ikke mindst missionærerne, der i deres tro på ''det glade budskab'' var ivrige efter at erobre og kristne resten af verdenen. Altervin var selvfølgelig en nødvendighed under udførelsen af de kirkelige ritualer. I Mendoza fandt kirkens mænd noget nær de ideelle betingelser for vindyrkning: En stort antal solskinstimer og højder, hvor man kunne plante vinstokkene, så de kunne nyde godt af køligheden i de højere luftlag. Missionærerne gik snart i gang med at bygge kunstvandingskanaler, der kunne lede gletschervandet ned fra Andes-bjergene til de vandhungrende vinstokke. Beplantningerne bredte sig i takt med spaniernes indtog.
Faderen af Malbec
Hvis spanierne blev de første til at dominere Argentinas vinhistorie, blev franskmændene (og italierne) de næste. En afgørende figur i Argentinas vinhistorie blev netop franskmanden Michel Aimé Pouget, ekspert inden for vitikultur (vindyrkning, processerne i marken), der i midten af 1800-tallet blev tilkaldt af guvernøren i Cuyo for at hjælpe med at fremme landets vinindustri. Pouget grundlagde den første agrikulturelle skole i landet, og han introducerede franske specialiteter som Cabernet Sauvignon, Merlot, Pinot Noir og ikke mindst - hvad der skulle vise sig banebrydende for Argentinas fremtidige vinhistorie - Malbec. Druesorterne viste sig at trives fint i det argentinske terroir.
Italienere på flugt fra vinlusen
I det 19. århundrede ankom også mange italienske immigranter på flugt fra vinlusen, der hærgede Europas vinmarker på den tid, for at prøve lykken i det nye land på den anden side af Atlanten. Med sig i bagagen havde de ekspertise og viden om winemaking, som viste sig at blive nyttigt for deres nye hjemland. Italierne bragte også druesorten Bonarda med sig til Argentina: En blå druesort, der lægger krop til en del vine i dag, og af flere regnes for ''the next big thing'' efter Malbec.
En by med vokseværk
Vinproduktionen blev centreret i den vestlige del af Argentina ved bjergenes fødder, men befolkningens størrelse voksede markant i den østlige del af landet. Dengang var det en besværlig affære at transportere vin gennem landet, men i 1885 stod den argentinske jernbane færdig, vupti, Mendoza og Buenos Aires forbundet, og beboerne i den kystnære by med vokseværk kunne endelig få deres tiltrængte forsyninger af vin langt hurtigere end hidtil.
Nedgangs- og opgangstider
Som så mange andre industrier følger vinindustrien den økonomiske udvikling, nedgangs- og opgangsperioder, storhed og fald, hvor argentinerne i 1920'erne havde været en af de rigeste nationer i verdenen. Vinindustrien stod dengang tilsvarende stærkt. Men snart ramte depressionens destruktive kræfter landet og satte en stor bremse i vinindustriens udvikling. Militærdiktaturet i 1960'erne og 70'erne hjalp heller ikke just på situationen, og det meste af den vin, der blev drukket i landet, var billig vino de mesa, lige til at hælde i halsen, men heller ikke meget mere end det. Der skulle altså noget til for at overbevise omverdenen om, at argentinsk vin var værd at drikke.
En stor tørst
Argentina var derfor tidligere mest kendt for produktion af konsumvin til eget forbrug. Tørsten i landet var åbenbart stor, omtrent 90 % af produktionen endte i argentinernes egne ganer, mens kun de resterende 10 % nåede ud af landet i form af eksport. I 1990'erne begyndte billedet at skifte form, og det Argentina, der hidtil havde ligget mere stille, begyndte at røre på sig, og der kom liv i de gamle lemmer. Devalueringen af peso'en i 2001 bidrog også til øget turisme og investeringer i landet. Det blev derfor billigere at eksportere vin, og kendskabet til argentinsk vin øgedes ligeså stille og roligt i takt med turisternes jævnlige besøg, der spredte ordet om argentinsk vin.
''Flyvende winemakere'' og Malbec-boomet
Man begyndte også i stigende grad at fokusere på eksport i samme periode, dygtige winemakere fra resten af verden blev fløjet ind (''flying winemakers''), hvilket bidrog til at sætte skub i tingene. En anden tilgang til vinproduktion så dagens lys med øget kontrol af høstudbytte og brug af franske barriques mm., og nye teknologier kom til. Den ''sovende kæmpe'' var endelig så småt vågnet fra sin lange slummer. Forbrugerne i andre lande fik øjnene op for Malbec-druen, idag regnet for Argentinas nationaldrue, og man taler ligefrem om et Malbec-boom, hvor salget af vine på druen eksploderede i perioden mellem 1990 og 2000. Argentina blev nu i stigende grad leverandør af kvalitetsvine, som var stærkt efterspurgte på det tørstige internationale marked. Man skal således ikke tage fejl af den argentinske kæmpe, for selv om det tog tid for giganten at rejse sig, producerer landet i dag flere af verdens bedste vine. Argentina er vågnet op til dåd og står kampklar, parat til at møde fremtiden og bevæbnet med flere 100-points winemakere og unikke højtliggende terroirs.
Se vores udvalg af vine fra Argentina ved at klikke her
 |
Jyllands |
 |
|
| Levering |  |
||
|
Fri fragt over 1000,- |
|||