Der findes ikke noget bedre end lyden af sydende bøffer på grillen imens man står med sommersolen i øjnene og et glas vinen i hånden. I dette blogindlæg får du en guide til, hvordan du vælger den perfekte vin til de saftige bøffer. Vi sætter fokus på 5 bøfvenlige vinområder, hvorfra vi håndplukker 5 særlige flasker, så din grillaften går op i en højere enhed.
4 ting du skal være opmærksom på, når du vælger vinen til din grillbøf
Udskæring og tilberedning: Der er stor forskel på et stykke magert oksekød fra mørbraden og så en fedtmarmoreret, BBQ-marineret Strip-loin. I det første tilfælde kan du sagtens servere rødvine af den lidt lettere slags, såsom Pinot Noir og Grenache, hvorimod en krydret Strip-loin vil kræve vine med mere dybde, krydderier, syre og tanniner til at rense munden.
Krydderier og marinade: Det er vigtigt at overveje krydringen af bøffen, når du skal vælge vinen. Generelt, så pas på med chili og andre stærke stærke krydderier, da de fremhæver tanniner og alkoholen i vinen. Er din bøf krydret med marinade, så skal din vin ligeledes have godt med fylde og fadkrydderier. Hvis din marinade er til den søde side, for eksempel en teriyaki- eller BBQ-sauce, kan vine med en naturlig sødme være at foretrække - det kunne være syditaliensk Primitivo/Zinfandel, Shiraz fra Australien eller en solmoden Merlot.
Tanninindholdet: Rødvin indeholder som bekendt en vis mængde tanniner, som kommer fra drueskaller og evt. fadlagring (og stilke). Tanninerne føles i udgangspunktet tørre, men når de møder fedtet fra oksekødet opstår der en kemisk forbindelse, så de fremstår afrundede og behagelige i munden. Denne reaktion er desuden med til at frigive smagsstofferne i kødet, så tjenesten går begge veje. Kompliceret i teorien, men meget let af forstå i praksis! Derfor anbefaler man generelt vine i den høje end af tannin-spektret, da den udtørrende fornemmelse udlignes af det møre og saftige oksekød.
Frugtighed: Frugtige vine kan være fremragende ledsagere til grillbøffer, da de kan fremhæve den røgede, karamelliserede stegeskorpe på kødet. Mørke frugtnuancer som brombær, blomme og kirsebær, der findes i vine på Cabernet Sauvignon, Zinfandel eller Malbec, kan give en dejlig kontrast til de røgede, umami-smag i bøffen.
Zinfandel og oversøiske vine er fremragende til grill-bøffer!
🥩Anbefaling - Scheid William Wright Lodi Zinfandel 2019
"94 point. Koncentreret vin med noter af varme krydderier..." - Winewherever
I Danmark elsker vi at grille, men hvis der er nogen, som kan give os baghjul i den disciplin, er det amerikanerne. Derfor finder du en masse vine på forskellige druer, der alle er oplagte bud til grillet oksekød. En af de mest populære er Zinfandel. Når den høstes fra gamle vinstokke kan den give forrygende vine med en dejlig sødmefuld bærsmag. Det mest kendte Zinfandel-vine kommer fra Lodi Valley i Californien, hvor William Wright råder over nogle oldgamle "bushvines", der giver en koncentreret og powerfuld Zinfandel med hele 16 % alkohol. Det her er virkelig en vin til dig, der godt kan lide store fyldige vine med masser af smagsintensitet. Druematerialet er helt i top og vinen forkæles derefter med skønne, sødmefulde krydderier fra en 14 måneder lang egetræsmodning. Smagen domineres af modne bær og lidt lakrids, der går rigtig godt sammen med den let karamelliserede stegeskorpe som bøffen får fra grill-tilberedningen.
Malbec fra verdens bøfland nr. 1 - Argentina
🥩Anbefaling - Abremundos Octava Alta 2018
Argentina er det land i verden, hvor der spises flest bøffer pr. indbygger. De har skabt sig et internationalt ry for deres fremragende kvalitets-oksekød, så derfor kommer det ikke bag på nogen, at deres rødvine er som skabt dertil. Det store sydamerikanske land har gjort Malbec til landets nationaldrue og de har skabt en enorm succes på druen, der oprindeligt stammer fra Frankrig. De står i dag for hele 75 % af hele verdens Malbec-dyrkning, hvor regionen Mendoza producerer de absolut flotteste vine. Det er også her vi finder "Octava Alta" fra topproducenten, Abremundos. Høstet fra vinstokke i hele 1100 meters højde, hvilket er med til at give en dejlig friskhed til den mørkeviolette og fyldige vin. Her er også bøf-venlige tanniner, men ligesom med Cabernet fra Napa Valley er de afrundede og silkebløde. Du går aldrig galt i byen med en argentinsk Malbec til bøffen - og slet ikke hvis den kommer fra Abremundos. Octava Alta er med imponerende 96 points samtidig kåret som en af Argentinas 100 bedste vine ifølge James Suckling.
"Napa Cab" - USA's bedste og mest berømte bøfvin
🥩Anbefaling - Scattered Peaks Cabernet Sauvignon Napa Valley 2019
Når der er bøf på grillen, så er det uundgåeligt at kigge mod Napa Valley. Her er Cabernet Sauvignon kongedruen over dem alle og området er blevet kendt for at lave de bedste og mest luksuriøse udgaver. De er store i smagen og ofte modnet med gode portioner ny egetræ, så de kan nemt parres med grillbøfferne. Napa Valley er et af de få steder i verden, der lykkedes med at lave vine på 100 % Cabernet Sauvignon. Noget, der eksempelvis ikke kan lade sig gøre i Bordeaux pga. det køligere klima.
Scattered Peaks er en helt særlig "Napa Cab", der blev gjort til kultvin på stedet, da den i årgang 2015 slår "Stag's Leap" og andre ikoniske Napa Valley-vine i en stor Decanter-blindsmagning. Vinen laves af selevest Joel Aiken. En levende legende der i 27 år var "head winemaker" hos 100-point-producenten Beaulieu Vineyards. Han har arbejdet på mere end 50 vingårde i Napa Valley og ved bedre end nogen anden, hvordan en Cabernet Sauvignon skal skrues sammen.
Vi har netop fået forhandlet en fantastisk pris på den nye årgang 2019, der høster et hattrick af 95 points ratings fra landets førende vinanmeldere!
Tempranillo fra Ribera del Duero er en sikker vinder!
🥩Anbefaling - Dominio de Cair Ribera del Duero Tierras de Cair Reserva 2015
De Tempranillo-baserede vine fra Ribera del Duero er altid et godt valg, når du griller bøffer. Ribera del Duero-vinene er kendt for deres mørke frugtnoter (som blommer og sorte kirsebær) og delikate krydderier fra den ofte lange fadlagring. Disse aromaer komplimenterer det saftige, karamelliserede ydre på grillbøffen, og fremhæver dens dybe umami-smag.
Hvis du er til spansk vin og Ribera del Duero generelt, så må du ikke snyde dig selv for "Tierras de Cair", der er en meget berømt vin fra det populære vinområde. 100 % Tempranillo fra op til 100 år gamle vinstokke, der beriges med stor smagskompleksitet fra hele to års modning på nye franske egetræsfade. Lige nu kan du nyde den drikkemodne årgang 2015, der høster flotte anmeldelser på Vivino samt hos de professionelle vinjournalister.
Peber-krydret Syrah fra Nordrhône
🥩Anbefaling - Guy Farge Saint-Joseph Passion de Terrases 2019
Rigtig mange vinelskere sværger til Syrah, når de skal have rødt oksekød på grillen. Druen er især kendt fra Nord- og Sydrhône, hvor den med sin dybe farve, mørke bærnuancer og peberkrydrede smagsprofil er eminent til både oksekød og lam. I Nordrhône er Syrah den eneste tilladte rødvins-druesort og de bedste vine kommer fra Cornas, Hermitage, Saint-Joseph, Crozes-Hermitage og Côte-Rotie.
Vores producent Guy Farge laver vine fra flere af førnævnte appellationer og hører til blandt et af de mest spændende navne Norhrhône. Hans vin "Passion de Terrases" er lavet på Syrah fra 100 år gamle vinstokke, der får lov til at spontangære i hele klaser, hvorefter vinen modner på gamle egetræsfade. Resultatet er en floral, kølig, mineralsk og kødfuld Syrah, der høster helt op til 97 points hos vinanmelderen Houlberg. Servér vinen til en peberkrydret steak og du vil komme i himlen!
"94-97 point. En mineralisk maggiterning" - Houlberg
"96 point. Kølig, energisk og intens." - WineWherever
Bliv klogere på vin, mad og spiritus og alt det der gør livet sjovere! Tilmeld dig vores nyhedsbrev her.
Fortæl os gerne hvad du vil vide mere om, ved at udfylde formularen herunder.
Bliv klogere på vin, mad og spiritus og alt det der gør livet sjovere!