Foråret er på vej og det betyder ikke kun grønne skove, solskin og højere temperaturer. Kærligheden blomstrer og foråret markerer samtidig startskuddet for bryllupssæsonen, hvor en masse lykkelige par skal holde deres store fest. Derfor er denne uges blogindlæg tilegnet alle dem, der står og skal arrangere et bryllup. Her får I blandt andet gode råd til, hvor meget vin i skal påregne pr. gæst og hvordan I kan få hjælp af os til at finde de helt rigtige flasker til den store dag.
Vi tager udgangspunkt i jeres menu
Hos Supervin har vi et kompetent team af vineksperter, der sidder klar til at hjælpe jer med at finde de skønne vine, der matcher maden I skal have. I kan eksempelvis fremsende os jeres menu og eventuelle vinpræferencer samt prisleje, så finder vi nogle spændende flasker til inspiration.
Bland jeres egen bryllupssmagekasse
Det kan være svært at beslutte sig for vinene til bryllupsmiddagen, især når man køber online og ikke har mulighed for at smage vinen på forhånd. Det vil vi gerne gøre lettere for jer og derfor tilbyder vi, at I kan blande jeres helt egen "bryllupssmagekasse". I tager blot kontakt til vores kundeservice på telefon 98 92 18 53 eller via e-mail: info@supervin.dk, så hjælper vi jer med bestillingen.
Hvor meget vin skal vi bruge til en bryllupsfest?
På baggrund af mange års erfaringer har vi udarbejdet en generel oversigt til, hvor meget vin, der konsumeres til en 7 timers fest (Bryllup, fødselsdag, [metal/mineral]-bryllup eller andre fester). Her er det vigtigt at sige, at bryllupper er i en liga for sig når det kommer til forbrug. Der går generelt meget mere vin til et bryllup end f.eks. en konfirmation og lignende, så bestil hellere for meget. Vi har Danmarks bedste returservice som du kan læse mere om nedenfor.
Vi anbefaler ca. halvanden (1,5) helflaske vin pr. deltager i gennemsnit. Det indebærer vin til velkomst, forret, hovedret og dessert.
En flaske mousserende indeholder 8-10 glas
En flaske hvidvin indeholder 5-6 glas
En flaske rødvin indeholder 5 gode glas
En flaske helflaske dessertvin indeholder 12-20 glas
Man regner 1 glas mousserende til velkomst pr. person
Man regner 2-2,5 glas hvidvin pr. person
Man regner 3-4 glas rødvin pr. person
Man regner 1 glas dessertvin pr. person
Hvis man er 100 deltagere:
Antal glas mousserende vin = (100 x 1 glas) / 8 glas pr. flaske = 12,5 flasker mousserende vin og kan man rette op til 15-18 flasker for at have ekstra.
Antal glas hvidvin = (100 x 2 glas) / 5 glas pr. flaske = 40 flasker hvidvin og kan man rette op til 42-48 flasker for at have ekstra.
Antal glas rødvin = (100 x 3,5 glas) / 5 glas pr. flaske = 70 flasker rødvin og kan man rette op til 72-84 flasker for at have ekstra.
Antal glas dessertvin = (100 x 1 glas) / 12 glas pr. flaske = 8,3 flasker dessertvin og kan man rette op til 12 flasker for at have ekstra.
Gode erfaringer som i kan overveje:
Bestil rigeligt - vi har Danmarks bedste returservice
Er der tvivl om antallet af flasker, så anbefaler vi, at man køber ekstra vin, så man som værter undgår nervøsitet, om der nu er nok vin. Hvis I har overskydende vin fra brylluppet, så kan det naturligvis returnereres til os. Vi kommer endda og henter vinen på jeres adresse og betaler returfragten, så I slipper for besværet med at afsende det fra en pakkeshop eller lignende.
Alkoholfri vin, øl og safter - se vores store univers!
Til et bryllup er der altid gæster, som af den ene eller anden grund ikke drikker alkohol. Hos Supervin har vi lavet et stort alkoholfri univers, hvor I finder alle vores alkoholfri produkter. Der er sket en stor kvalitetsforbedring med alkoholfri vin og øl de senere år og vi tilbyder en lang række af de nyeste produkter i høj kvalitet. Vi har sammensat mange forskellige alkoholfri smagekasser, så I også her kan prøve jer frem. Ønsker I at prøve noget helt særligt, så er I meget velkomne til at lave jeres egen alkoholfri bryllupssmagekasse.
Har I spørgsmål til vine, antal flasker eller andre praktiske ting omkring vinen til jeres bryllups, så tøv ikke med at tage kontakt til os på telefon 98 92 18 53 eller mail: info@supervin.dk
Bliv klogere på vin, mad og spiritus og alt det der gør livet sjovere! Tilmeld dig vores nyhedsbrev her.
Fortæl os gerne hvad du vil vide mere om, ved at udfylde formularen herunder.
Bliv klogere på vin, mad og spiritus og alt det der gør livet sjovere!