• Der er ingen forslag, da søgefeltet er tomt.
Guides & Områder / 03-03-2022 16:28:38

Op i den tynde luft - vine fra højtliggende marker!


Af Thor Gottschalk Rasmussen

Varme og solskin er blandt de vigtigste ingredienser for succesfuld dyrkning af vindruer. Dog kan det mange steder i verden blive for meget af det gode, og de høje temperaturer forsager marmelade-vine, der mangler både struktur og balance. For at opnå friskhed og elegance i vinene rykker mange producenter op i højderne. I dette blogindlæg ser vi nærmere på nogle spændende vine fra forskellige områder i både USA, Latinamerika og Europa, hvor de mange højdemeter har været nøglen til deres udsøgte kvalitet.

Når det bliver for varmt i vinmarken

Udfordringen med varmen er - og har altid været - en udfordring mange steder i verden og i takt med klimaforandringerne bliver stadigt flere vinbønder tvunget til at genoverveje placeringen af deres vinmarker. Det har vi skrevet et særskilt blogindlæg om som du kan læse ved at klikke her.

Tag eksempelvis to gigantiske vinlande som Australien eller Sydafrika, hvor temperaturerne kan blive ekstremt høje. De har med stor succes anbragt mange af deres vinmarker tæt på kysten, hvor både kølige havvinde samt tåg og dis tager toppen af heden. Det gælder særligt de områder, der dyrker druesorter som Chardonnay, Pinot Noir, Riesling med flere. Men hvad så med de vinområder, hvor der hverken er kyst eller floder i nærheden - de søger opad!Vinmarker i mendoza

Mendoza, Argentina, råder over nogle af verdens højest beliggende vinmarker!

Effekten af de mange højdemeter 

Vinbønder kan opnå en kølende effekt ved at plante deres vinstokke på bakker eller bjergskråninger. Man anslår at for hver 100 meter man går op, så falder temperaturen med 0,7 °C. På samme måde som de kystnære vinmarker i Australien køles af havvinde, så hjælper de mange højdemeter med at sænke temperaturerne om natten, og dét spiller en stor rollen for vinens kvalitet.

Kølige nætter hjælper med at bremse tabet af aromastoffer og syre i druerne, hvorimod varme nætter vil forlænge den modning, som allerede har fundet sted i løbet af dagen. Derfor vil druer, som er dyrket i et klima med store temperaturudsving mellem dag og nat være i stand til at give vine med masser af smag og aromaintensitet, men uden at miste den harmoniskabende friskhed. Lad os se nærmere på fire fantastiske og forskellige vine, hvor højden har været nøglen til succes. litet. 

 

Chateauneuf på spansk 

De fleste kender og elsker Grenache for dens medvirken i vinene fra Chateauneuf du Pape. Druen er som udgangspunkt lav på syre og tanniner og får den for meget varme ender man let med en bamsevin - høj i alkohol og uden noget syre til at skabe balance. Hos Bodegas Langa i Nordøstspanien har de fundet det perfekte terroir til Grenache - eller Garnacha som den kaldes i Spanien. I den kølige bjergluft ved Navarra sker der nemlig noget helt fantastisk med Grenache. I 625 meters højde fremelsker Bodegas Langas en mineralsk elegance i druen, der giver vinene en herlig lethed over sig selvom vinene stadig holder +14 % alkohol. Der er sågar mange vinjournalister, der ynder at sammenligne denne stil med Bourgogne. Xi'iPal er husets flagskibsvin til trods for at prisen ikke overstiger 150 kroner... Fremstillet på 100 % Grenache fra enkeltmarken "Las Bajadas" og skånsomt modnet på 500 liter fransk eg af winemaker Raquel Grandival Allende, der om nogen mestrer at forene smagspower med mineralitet og et unikt feminint touch!  

Se mere om flagskibet Xi'ipal her

xiipal_garnacha

Honor - Argentinsk Malbec i unik kvalitet

Argentina har haft held til at genoplive Malbec-druen, der længe var ved at uddø i Bordeaux. Der findes meget uinteressant Malbec, der i den bagende argentinske sol bliver jammy og tung i stilen. I Mendoza finder vi imidlertid de bedste eksempler. Her holder Felipe Staiti hjemme og i kælderen står den første og eneste 100-points winemaker, Marcelo Pelleriti. Druerne til deres kultvin, Honor, er høstet i svimlende 1050 meters højde fra nogle af verdens højeste vinmarker. Et allerede mikroskopisk høstudbytte reduceres yderligere gennem drue-for-drue udvælgelse i vineriet. Ressourcekrævende mikro-fermentering på barriquefade og to års modning på de fineste franske barrique-tønder giver Honor så fine tanniner, at det får fløjl til at ligne sandpapir. 1500 flasker er produceret af denne formidable vin - for kun anden gang nogensinde! 
Læs mere om kultvinen Honor her

honor_2017

 

Robert Craig vinmarker

Vinmarker fra Robert Craig i Napa Valley, der er blandt områdets højest beliggende

Zinfandel blandt de allerhøjeste terroirs i Napa Valley 

Robert Craig Winery blev grundlagt tilbage i 1992 og har til huse i 700 meters højde langs Howell Mountains højderyg. Howell Mauntains har faktisk deres egen AVA (American Viticultural Area), der ligger under den generelle Napa Valley AVA. Det helt unikke terroir er blandt de højest beliggende i hele Napa Valley og Robert Craig fremstiller verdensklassevine på en række forskellige druesorter, heriblandt de klassiske Bordeaux-druer Cabernet Sauvignon, Merlot, Petite Sirah med flere. De laver imidlertid også den mest elegante Zinfandel vi nogensinde har smagt i Supervin. Har kan man godt lægge alle fordomme på hylden om Zinfandel og bare lade sig overvælde af den måde vinen kombinerer smagspower med en ultraelegant, parfumeret Zinfandel-frugt. Der er kun produceret 295 kasser i alt, så tøv ikke for længe, hvis du har lyst til at smage! 

Enestående Zinfandel fra en af Napa Valleys højeste marker - se mere om vinen her

robert_craig_mount_veeder_cabernet_2014

Portugisisk Masterclass i Tempranillo 

Da den portugisiske stjernewinemaker, Rui Reboredo Madeira, lancerede Beyra-serien var det faktisk for at fremhæve netop højden på hans vinmarker. Man kan gå så langt som til at sige, at han var pioner indenfor konceptet med "Højde-vine", som på portugisisk kaldes "Vinhos de Altitide" - dette kan også ses på etiketten lige over Beyra-navnet. 

Vinmarkerne fra Beyra er blandt de højeste i hele Portugal og ligger omringet af bjerge. Et fantastisk sted med beliggenhed i hele 750 meters højde. Varme og solrige dage veksler med kølige nætter og morgener, hvilket giver druerne optimal balance mellem frugt og friskhed. Beyra Grande Reserva er husets flagskibsvin og er hovedsageligt lavet på Tempranillo. Til trods for, at vinen høster ratings på op til 97 points, så er prisen milevidt fra de dyre konkurrenter i Ribera del Duero.

Tempranillo med op til 97p - Læs mere om Beyra-flagskibet her

beyra_grande_reserva_2018