Det er efterhånden svært at huske en dag uden solskin og DMI har nu officielt varslet hedebølge. Derfor samler vi i dette blogindlæg en række af vores bedste og mest rislende vine som du kan køle af med på terrassen, stranden eller i skyggen under træet.
"ICE" Champagne, Crémant eller Cava
Den mest perfekte drik at slukke tørsten med i sommervarmen! Du har måske hørt om "ICE"-konceptet før, som er opstået i Champagne under navnet "Champagne sur Glace" eller "Champagne on the Rocks". Det er en stil af Champagne, der er specielt designet til at blive serveret med is. Det er en forholdsvis ny stil inden for champagneverdenen og er blevet særdeles populær i løbet af de seneste år. Oprindeligt var det Möet der fandt på den nye serveringsmetode og lynhurtigt har det populære fænomen spredt sig til resten af verden, så du nu også kan få ICE Cava og ICE Crémant de Bourgogne.
Traditionelt set serveres Champagne og andre mousserende vine ved en temperatur mellem 8 og 10 grader for at fremhæve aroma og friskhed bedst muligt. Ice Champagne bryder med denne tradition og bliver serveret i et større glas fyldt med is, hvilket sænker temperaturen yderligere og giver en mere kølig og forfriskende oplevelse.
Det er derfor almindeligt, at producenter af "ICE"-bobler tilføjer en lidt højere mængde sukker for at opveje isens nedkølingseffekt. Den lave serveringstemperatur og den ekstra sødme gør Ice champagne til en perfekt drik på varme sommerdage, til studentergilde eller eller andre festlige begivenheder.
Som nævnt har ICE-fænomenet spredt sig til de andre store vinområder og særligt Veuve Ambal, Bourgognes største Crémant-producent, laver både en hvid og rosé-udgave, der kommer umådeligt tæt på Champagne. Begge flasker er fremstillet på Chardonnay og Pinot Noir med 2. gæring på flasken, så du får ekstra elegante bobler og dyb frugtsmag.
Elegant sydfransk rosé-nyhed
Er der noget som kan få en i rigtig sommerstemning, så er rosé - især når det kommer fra Sydfrankrig. Denne "Bleu de Mer" rosévin er ny i vores sortiment og kommer fra den berømte Bordeaux-vinmand, Bernard Magrez, der står bag adskillige Grand Cru Classé-slotte. Han har dog også en særdeles veludviklet sans for at lave stor rosé og har mere end 52 erfaring i den disciplin. Måske særligt fordi hans kone kommer fra Carcasonne, der er hovedbyen i den store vinregion, Pays d'Oc, hvor rosévin er særlig populært.
"Bleu de Mer" er lys provence-farvet, sprød og så uendeligt jordbær- og ferskensaftig, at man skulle tro frugterne kom direkte fra markedet i Saint Tropez. Anmeldelsen af "Bleu de Mer" rosé fra Mad & Monopolet opsummerer perfekt, hvorfor du skal have disse flasker på bordet hele sommeren til at slukke tørsten!
"Fremragende rosé og tager vi prisen med i betragtningen, så er den tæt på enestående.
Her får du virkelig stor rosé for små penge." - Mad & Monopolet
Læs mere om Bernard Magrez Bleu de Mer Rosé her
1 liter læskende, sprød og aromatisk Riesling
Hvis der er noget som kan få én til at synke helt veltilpas ned i havestolen, så er det perlende frisk og frugtsaftig Riesling fra Tyskland. Hvert eneste år kommer det bag på os, hvor høj kvalitet den unge Rudolph Rüttger formår at lave fra sine marker det sydtyske Pfalz. Til sin tørre Kabinett høster Rudolph druerne tidligt. Det giver en hvidvin med lethed, friskhed og den pureste Riesling-karakter, der i de senere år er blevet en af vores allerstørste publikumsfavoritter! Med 1 hel liter i flasken er der rigeligt til, at den kan nå hele bordet rundt. Topanmeldt år efter år - vi har netop fået hans nyeste årgang ind af døren og den smager fantastisk!
Læs mere om Rudi Rüttgers 1 liters Riesling Kabinett her
Lillsøsteren til "Verdens bedste Sauvignon Blanc"
Når det for alvor bliver varmt, så stiger salget af Sauvignon Blanc med raketfart. Den aromatiske druesort er kendt for sin tropiske smagsintensitet og forfriskende mineralitet, der gør den til en ægte crowdpleaser. Du kan vælge at kigge mod Loire, hvor Sancerre og Pouilly-Fumé fremstiller de mest arketypiske udgaver eller tage turen Down Under til New Zealand, hvor de ultra-aromatiske frugtbomber fra Marlborough er blevet synonym med stor Sauvignon Blanc. Hvis du vil kombinere ovenstående og samtidig få god value for money, så skal du købe hos Casa Marin i Chile. Med deres unikke, kølige, kystnære terroir 4 kilometer fra Stillehavet har de gjort sig til eksperter i netop Sauvignon Blanc og topvinen "Cipreses" har to gange tidligere vundet prisen for verdens bedste Sauvignon Blanc. "Cartagena" er lillesøsteren, der i forrige årgang blev TESTVINDER og BEDSTE KØB i Din VinGuide. Nu er den nye årgang 2022 landet med 94 points og hyldet af anmelderne som "noget af det bedste Sauvignon Blanc du kan få til prisen".
Læs mere om Casa Marin Cartagena Sauvignon Blanc her
Silkefin og læskende Pinot Noir fra et lille skur 15.000 km fra Danmark
Det er selvfølgelig ikke kun rosé, hvidvin og bobler, der fungerer som læskende sommerdrikke. Går vi over i rødvinsafdelingen, så tyr mange til Pinot Noir, da de er lette og saftige i stilen. Samtidig kan de godt tåle at blive serveret et par grader køligere end sædvanligt. Sæt gerne flasken i køleskabet 30 minutter inden servering, hvis I sidder i et varmt lokale eller ude i solen.
Er du på udkig efter elegant og kirsebærsaftig Pinot Noir med højt læskepotentiale, så er du heldig. Vi har nemlig en lille rest på lager af Aston Hills fra Piccadilly Valley i Australien. En gang om året får vi lov til at købe 100 kasser af Stephen Georges Piccadilly Pinot Noir. That's it. Der bliver stort set ALTID udsolgt med det samme, fordi kvaliteten overstråler alt, hvad bourgogne har at tilbyde i prislejet!
Gennem 30 år har Pinot Noir-professoren, Stephen George, ledt efter den perfekte udgave af Pinot Noir til sine 3 vinmarker i Adelaide Hills. Han har testet +25 "kloner" af druen og bruger nu 5 forskellige udgaver - nøje udvalgt efter hvor vinstokkene står på markerne.
Parfumeret som en rosenhave i blomst. Svævende jordbærsaftig som rød bourgogne. Det her er umuligt ikke at elske!
Læs mere om Ashton Hills Piccadilly Pinot Noir her
Bliv klogere på vin, mad og spiritus og alt det der gør livet sjovere! Tilmeld dig vores nyhedsbrev her.
Fortæl os gerne hvad du vil vide mere om, ved at udfylde formularen herunder.
Bliv klogere på vin, mad og spiritus og alt det der gør livet sjovere!