Her er fem fantastiske Chianti'er, der vil få dig til at falde for Toscana; denne legendariske region, som tilmed er Brunello og 'Supertoscanernes' moderskød. Der kan være potentiale for en livslang romance efter mødet med denne 'lillebror' til Brunello, der nok står lidt i skyggen af sin storebror, men som også sagtens kan stå på egne ben.
Fontalpino Chianti Classico 2017
Tophuset Fontalpinos 50-års jubilæum blev markeret med bravour! Familien lancerede i den anledning en økologisk Chianti Classico-serie, der byder på en række vine af superb kvalitet. Denne vin er deres ''indgangsvin'', men det er næsten et for beskedent udtryk, når man ser på kvaliteten af dette lille mesterstykke fra Fontalpino. Lækker og blød i munden med de klassiske noter af kirsebær, der blander sig med blåbær og brombær. Hele herligheden kulminerer i en lang og smooth afslutning. Fontalpino er specialister i at lave Chianti'er, og deres Chianti Classico fra den nye årgang er endnu et pletskud i en lang række af kvalitetsvine.
Klik her for at læse mere om vinen.
Fontalpino Chianti Classico Dofana 2016
Efter Robert Parkers mening er enkeltmarksvinen Dofana den bedste af de tre typer af Chiantier, som Fontalpino fremtryller. Han mener, at den udgør en perfekt forening af elegancen fra deres ''indgangsvin'' og den modne frugt fra deres anden enkeltmarksvin Montaperto. Her er da også tale om en yderst charmerende Chianti, der forfører med sine noter af modne kirsebær, tobak, roser og blomme. Frugtig og frisk i stilen - og allerede tilgængelig nu, så den behøver ikke at stå og samle støv i kælderen, men kan med fordel nydes med det samme eller inden for nogle år.
Klik her for at læse mere om vinen.
Coppiere Chianti Classico DOCG 2016
En dejlig Chianti fra 2016, der går for at være et topår i Chianti, og årgangen høster da også 97 point på Parkers Vintage Chart. Frugtlækker og behageligt afrundet Chianti, der dog samtidig har et tilpas tanninbid og en god struktur. Vinen byder på elegante frugtnoter af kirsebær, blomme, krydderier og lidt lakrids. 100 % Sangiovese-lækkerhed, når det er bedst og billigst.
Klik her for at læse mere om vinen.
Marchesi Antinori Chianti Classico Pèppoli 2016
En mini-Tignanello? Denne hyldest til Sangiovese er ligesom den legendariske Tignanello lavet på en andel af franske druesorter - i dette tilfælde Merlot. Der er kun 5 km. i mellem vingården Tenuta Pèppoli og vingården Tenuta Tignanello, der tilmed har samme ejer: den berømte Marchesi Antinori. Pèppoli vil få dig til at falde pladask for sig og viser, hvad Chianti også kan være. Svævende elegant med en fortryllende, ungdommelig duft af viol, tranebær, kirsebær og mørke blommer. Pèppoli forfører med sit friske væsen, dryppende saftighed og ungdommelige spræl!
Klik her for at læse mere om vinen.
Fattoria Il Muro Chianti Spigallo 2015
Klasse-Chianti, der lokker med sin duft af knust viol, røde kirsebær og mørk blomme ledsaget af lette urtede strejf af middelhavskrydderier. Fattoria Il Muro er da også en rigtig middelhavscharmør, der stammer fra Arezzo beliggende lige op ad Chianti Classico-zonen. Familien, der ejer vingården, har næsten 200 års erfaring med vindyrkning. Med andre ord: De kan deres kram. En smuk blanding af Sangiovese med lidt blød Merlot udgør grundmaterialet til denne frugtrige Chianti, der er som skræddersyet til romantiske måneskins-stunder ala. Lady og Vagabonden. Il Muro vil dog også være en glimrende ledsager til mere hverdagslige anledninger.
Klik her for at læse mere om vinen.
Bliv klogere på vin, mad og spiritus og alt det der gør livet sjovere! Tilmeld dig vores nyhedsbrev her.
Fortæl os gerne hvad du vil vide mere om, ved at udfylde formularen herunder.
Bliv klogere på vin, mad og spiritus og alt det der gør livet sjovere!