Vin og mad / 17-12-2019 13:31:27

Farvel til det forgangne år: Champagne til nytårsaften


Af Malene Bach

Det er blevet tid til at tage afsked med det forgangne år. Det bliver markeret med dronningens nytårstale, fyrværkeri, hatte og 90-års fødselsdagen med den stakkels stivbenede tjener James, der gentagne gange snubler ubehjælpsomt over tigerskindet og forveksler blomstervand med vin - godt hjulpet på vej af en stadigt tiltagende beruselse og en ivrig Miss Sophie. Same procedure as last year. Men først og fremmest er nytår lig med Champagnepropper, der springer, når der bydes op til den helt store fællesskål.

Champagne som velkomst

Hvad kan du fornøje dine gæster med, så det bliver en god start på årets største festfyrværkeri af en begivenhed? Det oplagte valg er en Champagne, der er tør, frisk og frugtig i stilen - gerne uden for meget alder eller fad. En rigtig ''allrounder'', som på grund af sin friskhed og mindre dominerende aromaer vil fungere godt til de fleste appetizers. Er du eller dine gæster til en mindre tør stil, kan du med fordel gå efter en vin, der er ''demi-sec'', da betegnelsen betyder, at vinen har mere restsukker end en vin, hvor etikken viser ''Brut''. Det er først, når kransekagen gør sin entré, at det kan blive en udfordring med en knastør Champagne, der kan komme på kollisionskurs med kagen. 

 

Flot og yderst prisvenlig Champagne, der har en lækker næse med friske æbler og blomster: G.H. Martel Premier Cru Brut

Dejlig forfriskende Champagne lavet udelukkende på blå druer med noter af tropisk frugt og ristede mandler. Findes også i ''Brut''-udgave: Charles Orban Demi-Sec Blanc de Noirs

 

champagne-5

 

Champagne af ekstraordinær kvalitet

Hvis det skal være lidt udover det sædvanlige, kan du hive din champagnesabel frem, finde din bedste champagnekøler frem fra skabet og byde op til dans med en vaskeægte årgangschampagne, der kun laves de bedste år. Årgangschampagner og andre topklasse-champagner har typisk tilbragt meget lang tid på gærresterne, hvilket giver vinene ekstra kompleksitet og en usædvanlig dybde. Nogle huse fremstiller endda ''prestige cuvées'', som er deres stolthed. Særligt 2015, 2012 og 2008 er topårgange! Det er en god idé at vælge nogle champagneglas, der er mindre slanke, og som er rundere end de typiske ''flûte-glas'', så du rigtig kan indsnuse aromaerne fra dine favoritbobler!

 

Stor, moden og meget kompleks champagne fra den helt exceptionelle årgang 2008. Vinen har haft længere bærmekontakt end Dom Perignon: G.H. Martel Champagne Victoire Vintage 2008

Delikat, fyldig og sprød vintagechampagne. Fantastisk vin med en mindst ligeså fantastisk lav pris: Charles Orban Champagne Cuvée Speciale Vintage 2008

Vintagechampagne og prestige Cuvée samlet i én og samme vin. Masser af intensitet, finesse og brødnoter, der rundes af med en herligt cremet mousse: P. Louis Martin Cuvée Vincent Vintage 2010

modeller champagne

Champagne til kransekagen

Kransekage og bobler er efterhånden blevet faste partnere til nytårsherlighederne. Til den sukrede kransekage er det bedst med en vin, der ikke er al for tør, og her kan du med god samvittighed vælge en champagne, der er demi-sec og dermed har mere restsukker. Det er dog de færreste champagner, der er decideret søde, men hvis du vælger en champagne af denne type, går du ikke helt galt i byen. Forsøg så vidt muligt at holde dig fra Brut-typerne, men kan du kun få tør champagne ned, går det nok også. Det vigtigste er at drikke noget, som man kan lide. 

 

Et kup til prisen og et seriøst eksempel på, hvor god en halvtør/halvsød champagne kan være: G.H.Martel Cuvée Victoire Demi-Sec

Og det klassiske valg: Moët & Chandon Nectar Imperial Demi-Sec i gaveæske

 

Godt nytår!

 

Supervin holder GRATIS champagnefestival fredag d. 27. december fra kl. 14-17. Alle er velkomne, og man kan frit komme og gå, som man lyster. Læs mere om begivenheden ved at klikke her

 

champagne bobler