Barolo: Årgangene (del 1)

Kongevin: Barolo. Drue: Nebbiolo. Fødested: Piemonte. Intro. Vi er i Piemonte, hvor det bakkede Langhe-landskab iført sin grønne robe breder sig ud, og vinmarker strækker sig op mod himlen for at bejle til solens lys. Klip. Vi kigger bagud, hvor sneklædte alper majestætisk rejser sig i baggrunden. Klip. Vi holder en lille, frisk drueklase i hånden, dryppende af fugtperler. Nebbiolo, nebbia, sandsynligvis afledt af ordet tåge på italiensk, fordi tåge svøber sig om markerne, omslutter dem og beskytter mod frostens omklamrende hænder. Klip. Trøffeljægere. I Piemonte jagtes der hvert år trøfler, den underjordiske knoldformede, markant duftende spise, regionens helt egne diamanter som sælges for høje beløb på nærmest enhver Michelin-restaurant. Klip. Piemonte. Larmen af Ferrero-fabrikker høres som en vedvarende summen i baggrunden. Nutella, forgænger: ''supercrema'' , nu en af verdens mest populære brands for børn og legesyge voksne. Klip. Piemonte. Håndhakket Fassone-kød på gaflen og gavmilde mængder pasta på tallerkenen. Cut.

Back to Barolo og slut med den opdigtede filmsekvens. Ja, Barolo er en stor, men også svær vin, der kan være vanskelig at have med at gøre i sine yngre år med sine tænderrivende tanniner og skarpe kanter. En vin, der kan bide så meget, at det næsten gør ondt i gummerne, og som man skal være en smule masochist for at elske som ung. Men som, når den først topper, kan fremkalde kuldegysninger - på den gode måde, altså. Lad os træde et skridt tilbage i historien og se nærmere på seks årgange i Barolo.

2010: En gave fra naturens side

2010. Et år, hvor knopskydningen lod vente på sig på grund af det kølige og regnfulde forår. Dele af sommeren bragte mere af samme slags vejr med sig (juli var dog relativt tør og med temperaturer i den høje ende af normalskalaen). Modningssæsonen trak derfor i langdrag. Ikke nødvendigvis en dårlig ting, da det tillader druerne at opbygge deres aromaer langsomt og til perfektion. I oktober kunne producenterne få deres høst i hus. Mange vineksperter er helt oppe at ringe over potentialet i vinene, og en producent kalder året en gave fra naturens side. Ja, moder natur var altså god ved vinproducenterne dette år, og mange af vinene er gemmeværdige på grund af den høje syre, en af de komponenter, der giver en vin lagringspotentiale til at overleve årtier i kælderens mulm og mørke. En årgang, der byder på en herlighed af skarpskåren frugt, friskhed og ekspressive aromaer.

2011: Bedre end forventet

Winemakerne måtte bokse mod varmen og vejret i 2011 og fik for alvor mulighed for at bevise deres duelighed. En ekstrem varm august, hvilket termometeret og svedperlerne på turisternes ansigter med al tydelighed viste. Druernes sukkerindhold steg hurtigt til vejrs, så der måtte en tidlig høst til for at forhindre, at frugten blev kogt, og at alkoholprocenten sneg sig for højt op. Regnen i september kunne ikke være faldet på et bedre tidspunkt og bønderne hilste den kærligt velkommen. Flere producenter bekymrede sig om kvaliteten af deres vine i udgangen af 2011, men det ser ud til, at der ikke var grund til bekymring. Kvaliteten af frugten viste sig nemlig (overordnet set) at være rigtig god, og 2011 indskrev sig dermed i historien som et af de år, der blev væsentligt bedre end forventet. Men også et år, hvor winemakerne måtte udnytte alle deres kompetencer for at sikre kvaliteten. 2011 er en årgang, der er relativt tidligt tilgængelig, vine til den blødere side, der viser Barolo fra sin mest indsmigrende vinkel.

2012: Winemakere under pres

Naturen gav bønderne meget at kæmpe med i 2012. En brutal og kold vinter blev indledningen på året. Bum. Sneen dalede ned og lagde sit isklæde på jorden, mens regndråber hyppigt faldt ned over vinstokkene og lagde sig til rette på bladene. Temperaturerne svingede frem og tilbage. To haglstorme slog ned i løbet af sommeren og lagde pres på producenterne, men de kunne dog delvist råde bod på uheldet ved at kassere de beskadigede druer. En årgang, hvor vinene har en vibrerende frugt og friskhed, mindre alkohol end 2011, typisk for en kølig årgang. Vinene varierer meget i stil, så det er klogt at holde igen med generaliseringerne. Men alt i alt mange charmerende vine. 

2013: Fortjener at blive husket

2013 er et bemærkelsesværdigt år med vine fulde af finesse og elegance, som mange vineksperter er helt oppe at ringe over. Et vådt forår kom anstigende, og winemakerne måtte være hurtige til at gribe ind for at undgå sygdomme. Nogle tabte dele af deres udbytte, mens andre klarere sig mere heldigt igennem. Kulminationen kom i form af en varm sommer med stabile temperaturer, som tillod druerne at modnes langsomt og opbygge deres aromaer og farve. Winemakerne tøvede heller ikke med at bruge poetiske vendinger om årgangen, der både bliver beskrevet som en ''legende'' og en ''klassisk'' årgang. En årgang, der spås at udvikle sig fantastisk i det lange løb, en langdistancerytter, som kan gemmes i mange år. A vintage for the long run, som man siger på engelsk, beregnet til at samle støv i årtier. Klart en årgang, der fortjener at blive husket. 

2014: En udfordring for winemakerne

En årgang, der præsenterede sig som en udfordring for vinproducenterne, der måtte døje med svampesygdomme som følge af regnskyl, ligesom de blev bekriget af tre haglstorme i årets løb. Udbyttet tog et dyk nedad, og en streng udvælgelse af druerne var helt nødvendig for at sikre kvaliteten. Nogle producenter måtte tage afsked med 50 % af deres udbytte, andre endnu mere. Sygdomspresset var faretruende, og bønder melder om, at det regnede 21 dage i træk. 21 dage. Men naturen har ofte sin måde at balancere tingene på. I september vendte vejret, og måneden bød på varmere og tørrere vilkår.  En sen ''Indian Summer'' gjorde sit indtog, og solens milde stråler kærtegnede vinstokkene, mens bladene på træerne langsomt begyndte at skifte til efterårsgarderoben. Høsten kom relativt sent i hus. En årgang, der bedste byder på en aromatisk intensitet, renhed, elegance og silkeblød frugt, når vinene først folder sig ud.

2015:

Da Suckling & CO. besøgte Piemonte for at smage på mere end 350 vine i 2019, var det med blandede forventninger. Midsommeren havde været varm og tør i Piemonte, og frygten for at vinene ville være overmodne, så friskheden var gået fløjten, lurede lige i baggrunden. De havde ikke behøvet at bekymre sig. Årgangen viste sig at indkapsle alt det smukke, alt det særlige ved Nebbiolo-druen. En renhed i frugten og en legesyg aromatisk kompleksitet var på spil i vinene, der samtidig var modne, muskuløse, strukturerede og balancerede. Hvordan kan det så være, at vinene performede så godt? Jo, sneen fra forrige vinter fyldte vanddepoterne gavmildt op, hvilket hjalp vinstokkene med at klare sig under de varme dage. En tiltrængt gunst fra vejrets side. Der var ikke mangel på rosende ord i førstehåndsberetningen fra Piemonte. Årgangen spås et potentiale som 2010 - og hvem ved - måske er den endnu bedre endnu..

.