Så er de her endelig - de længe ventede Barolo'er fra den nye årgang 2019. Vi har længe hørt fra vores producenter, at lige netop denne årgang skulle være exceptionelt god og nu kan alle os Barolo-nydere endelig smage beviset i glasset. Vi tilslutter os vinjournalisternes jubel over årgang 2019, der allerede nu sammenlignes med 2016 og 2010 - to af de bedste årgange i det nye årtusinde. Vi går i dybden med årgangen, der samtidig kaldes for startskuddet på en ny triologi af kongeårgange for Barolo.
Du finder hele vores udvalg af Barolo her
Hvordan fremstilles en Barolo?
Inden vi går i dybden med 2019-årgangen ridser vi lige hurtigt op, hvordan en Barolo egentlig fremstilles. En ægte Barolo skal indeholde 100 % Nebbiolo og modne i minimum 2 år på egetræsfade. Afhængigt af stilen kan producenten anvende store slavonske (smagsneutrale) fade eller små barriques, der giver mere fadkrydderi til vinen. (læs mere i dette blogindlæg). Dernæst skal Barolo'en ligge i minimum et år på flaske inden frigivelse. Det tager altså mindst tre år fra druerne er høstet til den endelige Barolo-vin finder vej til hylderne. For Barolo Riserva gælder der endnu strengere krav, og de skal således ligge mindst 3 år på egetræsfade og 2 år på flaske før frigivelse. Rigtig mange producenter vælger dog at at lade deres Barolo'er modne endnu længere tid før frigivelse, så de fremstår mere drikkevenlige.
På grund af Barolo-vinenes meget lange modningsproces, så er de også lidt bagud med årgangene ift. Bordeaux og Bourgogne, hvor årgang 2019 for længst er revet væk mange steder. Nu er 2019-Barolo'erne endelig frigivet og ligesom de to andre celebre områder, så er der store ting i vente!
"Barolo is back on track" - på omgangshøjde med 2010 og 2016
En stor del af charmen ved vinene fra Piemonte, er den store variation mellem årgangene. Det skal ikke være nogen hemmelighed, at Barolo-producenterne har haft svært ved at hype både 2017 såvel som 2018-årgangene, der begge var præget af hedebølge og ustadigt vejr. Derfor kan man også mærke en helt særlig eufori, når Barolo rammer plet. Når man ser ned over de forskellige mediers "vintage reports", hvor de smager sig igennem hundredevis af nye Barolo'er, så er konklusionen ikke til at tage fejl af. Barolo er tilbage på sport med en kongeårgang, hvor der i dén grad bliver rift om flaskerne. Nedenfor kan du se et par overskrifter fra de største internationale vinanmelderes bedømmelser af Barolo 2019.
Derfor er Barolo 2019 årgangen så god
Mange anmeldere hylder de nye Barolo'er for at være klassiske i udtrykket. Ordet "klassisk" har i mange år været et smart marketing-begreb som skulle dække over en lidt sløj og ofte kølig årgang. Men for Barolo'ernes vedkommende, så er "klassisk" ment som den største ros overhovedet, da man i de senere år har haft en utrolig varme ligesom resten af verdens vinproducenter. Og lad os lige slå fast en gang for alle. 2019 var ikke et koldt år i Piemonte overhovedet, men ift. de hedebølgerne de senere år, så var 2019 langt mere balanceret.
Når Barolo'erne alligevel fremstår klassiske i udtrykket, så bliver det debatteret blandt journalister om Nebbiolo-vinstokkene simpelthen har tilpasset sig varmen og producenterne også har vænnet sig til, at den høje varme bare er "new normal". Så selvom mange journalister kalder 2019 for en "classic vintage", så var den meget varmere end årgange for 20-30 år siden. På tidspunkterne i modningssæsonen, hvor temperaturerne var højest kom regnen umiddelbart efter, så Nebbiolo-stokkene blev aldrig stressede og kunne på den måde udvikle deres aromaer og tanninstruktur optimale. Resultatet er et mix af power og friskhed, der sammen med de nærmest perfekte tanniner, giver 2019-Barolo'erne et helt forrygende lagringspotentiale som også Robert Parker skriver i sin vurdering af årgangen.
Piemonte har draget fordel af klimaforandringerne
Piemonte har et lidt sjovt forhold til varme, forstået på den måde, at man i gamle dage efterspurgte varme til at gøre Nebbiolo-druernes tanniner blødere og rundere. De bedste vinmarker var de sydøstvendte, som kunne smelte vintersneen først og herefter få optimale mængder solskin igennem vækstsæsonen. Regn og hagl i efteråret har altid været en udfordring og de varme år var således at foretrække, så høsten ikke blev spoleret af råd. Generelt må man sige, at Piemonte er et af de vinområder - ligesom eksempelvis Mosel - der har nydt godt at klimaforandringerne og de højere temperaturer. Trækker man en linje fra år 2000 og frem til i dag er der minimum 10 store årgange i blandt, mens der 80'erne og 90'erne var længere mellem snapsene. 2019 markerer samtidig et startskud på en trio af fremragende årgange ifølge Antonio Galloni, der er blandt de fremmeste Barolo-anmeldere.
"After the highly problematic and uneven 2018s, Barolo bounces back with a stellar vintage in 2019 that could very well represent the beginning of a new cycle of strong, outstanding years for this historic appellation." Vinous
Du får her to af de, indtil videre, bedste Barolo-køb fra 2019. Vi starter med Giovanni Manzones trøffelduftende luksus-Barolo fra "Grand Cru"-enkeltmarken Gramolere. Rigtig mange af vores kunder husker Manzones Gramolere, fordi den til en blindsmagning hos danske vinanmeldere og Barolo-eksperter blev kåret som vinder mod Barolo-vine til den dobbelte pris. Sidste år kaldte Flaskehalsen vinen for "Et sandt Barolo-mirakel" og det er ingen tvivl om, at i den nye årgang 2019 bliver det en af vores mest eftertragtede tilbud. Skynd dig at fylde kælderen nu!
Vinen har allerede høster 95 points hos føromtalte Antonio Galloni, der er kendt som en af de strengeste anmeldere.
Se Manzones Gramolere 2019 her
Vi fortsætter med Barolo-årgangens største value for money køb. Det kommer fra familieproducenten Broccardo, der siden år 1900 har lavet vin på deres ejendom i Langhe. Baroloen fra Bricco San Pietro (Sankt Peters mark) kombinerer Monforte-baroloens klassiske maskuline aromaer af grafit, tjære og tobak med en elegant, indsmigrende rød bærfrugt: Barolo, når det er allerbedst! Vinen scorer 2 x 95 points fra Wine Enthusiast og det italienske vinmedie Wines Crititcs, der fremhæver at det har den elegance og ynde som kun ganske få kan præstere. At man kan få så stor Barolo til så få penge er ganske enkelt utroligt.
Bliv klogere på vin, mad og spiritus og alt det der gør livet sjovere! Tilmeld dig vores nyhedsbrev her.
Fortæl os gerne hvad du vil vide mere om, ved at udfylde formularen herunder.
Bliv klogere på vin, mad og spiritus og alt det der gør livet sjovere!