Årgangschampagne: Vejrets mange ansigter

Vejret viser mange ansigter. Nogle gange kan hun snerre af vinbønderne og byde dem de værste forhold i form af silende regn, frost og barske haglstorme, andre gange stiller hun sig mere venlig stemt og kommer anstigende med solskin og perfekte nattetemperaturer i sin favn. Vinproducenter er dybt afhængige af vejrets luner, og nok kan der gøres meget i vineriet, lidt trylleri her og der, men druekvaliteten er alfa og omega for frembringelsen af stor vin. Det gælder også årgangschampagne, hvor druerne høstes fra et bestemt år i modsætning til almindelig non-vintage champagne (NV), der er et blend af vin lavet på druer fra forskellige årgange. Det vil sige, at årgangschampagne afspejler det pågældende års karakteristika. Men hvad får du, når du køber en champagne fra et bestemt år, og hvilke regler gælder for en vintagechampagne/årgangschampagne? Hvilken vejrmæssig udfordringer må bønderne i Champagne især døje med, og hvad betyder den globale opvarmning for området?

Årgangschampagne: Lang tid i kælderen

Inden for EU behøver en årgangsvin normalt ikke være baseret udelukkende på druer fra den pågældende årgang, en sandhed, som måske vil komme bag på nogen, men i en vintagechampagne skal 100 % af druerne være fra det pågældende år. En årgangschampagne skal lagre i minimum 3 år på flaske, før den må sælges på markedet og er ofte bestemt til at blive lagret længe i kælderen. Derfor benyttes der som regel druer, der giver mere holdbare vine. Man får ofte mere alder, dybde og kraft i vinene, ligesom man får mulighed for at følge årgangenes variation. Her er et eksempel på en vintagechampagne fra det legendariske champagneår 2012:

P. Louis Martin Champagne Brut Millesime 2012. En Champagne i sin bedste alder, der kan gemmes flere år endnu. Modne frugter som æbler og pærer finder sammen med klassiske rugbrøds- og briochenoter i en storslået champagneoplevelse blødgjort og mildnet med alderen og med et listigt, lille syrebid til sidst. Flydende fryd på flaske!

Fra syrlig elegantier til varmblodet gudinde: Smag på forskellighederne

Forskellighederne i vintagechampagne kan smages fra år til år. I varmere år med mere sol vil vinene typisk få mere fylde og modne frugtnoter, hvorimod vine fra køligere år gerne har en højere og strammere syre og en slankere krop. Groft sagt. 2009 var et varmt år præget af eksotiske, modne frugtnoter, hvorimod 2008 til gengæld var strammere i stilen, dog stadig tilstrækkeligt moden og koncentreret til at opveje den skingrende høje syre, en langdistancerytter, der er som skabt til at gemmes i mange år.

G.H. Martel Champagne Victoire Vintage 2008 Fut de Chene Giftbox. En frugtmoden og kompleks Champagne fra 2008, der fremkalder massiv jubel blandt anmelderne og kenderne. En mageløs Champagneoplevelse med vaniljekrydret præg, spækket med brød- og briochenoter tilsat et skvæt elegant mineralitet. Læg dertil en silkeblød mundfølelse, en fornem cremet mousse og en nøje afstemt syrlighed som en fuldbyrdelse af oplevelsen.

Kæmper med at holde frosten fra døren

Vejrets luner er som sagt mange. Forårsfrost er ofte det helt store issue for bønderne, og bekymringsrynkerne bliver straks dybere og blikket stivere, når talen falder på det ødelæggende vejrfænomen. Når der er optakt til frost, benytter nogle bønder små petroleumsfyrede ovne, luftcirkulation via. blæsere eller sprinkleranlæg for at holde den uønskede gæst fra døren, flere forskellige metoder, men samme mål. Sprinklerne oversprøjter druerne, og et lille lag is sætter sig beskyttende omkring knopperne på de udsatte planter. Noget kan altså gøres for at afbøde frostens ødelæggende virkninger, der kan betyde store reduktioner i udbyttet.

Går forrest mod global opvarmning

Den globale opvarmning har også sat sine fodspor i Champagne, hvor temperaturen på termometret er steget med 1,3 °C over de sidste 30 år i forhold til sammenligningsperioden (læs mere her). Høsten starter også tidligere nu, og i 2020 gik man allerede ud for at høste i markerne i august, hvilket normalt foregår i september. Den globale opvarmning kan mærkes, men flere bønder og producenter går nu forrest i kampen for at fremtidssikre klimaet. Nok har de sidste års høst frembragt perfekt modne druer, men man må tænke langsigtet, det er der efterhånden enighed om, og noget må der gøres, så der for eftertiden også kan laves kvalitetsvin det berømte distrikt.

Så i Champagne forsøger man at mindske sit CO2-fodaftryk og begrænse brugen af pesticider, samt en række andre tiltag, der er indeholdt i klimaplanen fra 2003. Selv om der stadig er et stort arbejde at gøre, er de første skridt taget henimod et mere bæredygtigt Champagne og - ikke mindst - en mere bæredygtig verden. For de fremtidige generationers skyld.