• Der er ingen forslag, da søgefeltet er tomt.
Guides & Områder / 15-06-2022 13:09:52

5 rosé-nyheder du ikke må gå glip af!


Af Thor Gottschalk Rasmussen

Pink Riesling eller østrigsk special-cuvee med 7 forskellige druesorter? Sommeren er over os og det vælter ind på lageret med spændende, nye rosévine. I dette blogindlæg har vi samlet fem af vores mest spændende rosé-nyheder som du bare er nødt til at smage denne sommer! 

 

Rosévin trender som aldrig før og mange har fået øjnene op for, at rosé kan smage meget forskelligt og kan nydes helt på niveau med rød- og hvidvin. Desuden er rosévin også fremragende til mange forskellige typer mad - læs mere i om dette her!

Du finder hele vores udvalg af rosévin her

Østrigsk Rosé med 7 druesorter

Den stigende interesse for rosévin medfører, at producenterne lægger sig i selen for at fremstille rosé, der kan noget særligt. En af dem er Markus Huber, der er et af de mest spændende navne på den østrigske vinscene. Han har netop fremstillet en specialcuvee-rosé på hele 7 forskellige druesorter. Lige fra de østrigske nationaldruer, Zweigelt og Blaufränkisch til internationale kendinge, Merlot og Cabernet Sauvignon. Med Hubers kølige klima og kalkholdige terroir er han i stand til at fremstille en rosé med en utrolig elegance og finesse. Uden tvivl et af sommerens højdepunkter!

Læs mere om vinen her!

huber moments

Pink Riesling?

Nu skal vi til en af de rosé-nyheder, der virkelig har fået mange til at spærre øjnene op. Særligt de tyske vinmyndigheder. Den Parker-roste vinmager, Weingut Neiss, har nemlig lavet en "ulovlig" rosévin med 97 % Riesling, der blandes med 2,99 % Pinot Noir rødvin. Det er ifølge de tyske vinregler ikke tilladt at lave rosé på denne måde. Det skal fremstilles på røde druer, hvorfra farven udtrækkes fra drueskallerne under gæringen. For at tilfredsstille de tyske vinmyndigheder tilsætter Axel Neiss 0,01% vand, svarende til én dråbe, så vinen kan sælges som en såkaldt "wine drink" og ikke en rosé. Det lyder vanvittigt, bogstaveligt talt, men ikke desto mindre er vinen helt fremragende. Med diskret jordbærsødme og knitrende mineralsk nerve forener Neiss de bedste kvaliteter fra Riesling og Pinot Noir. 

Se den "forbudte" rosévin her!

 

Pink riesling-1

Pinot Grigio som Rosé

Vi fortsætter i den lidt mere alternative Rosé-rille. Hele Danmarks Amicone er kendt for at lave en af landets mest solgte rødvine, men deres rosé er mindst ligeså imponerende. Den er lavet på den italienske favorit-drue Pinot Grigio og nu tænker du sikkert - jamen det er da en hvidvinsdrue? Ganske rigtigt, så er druen kendt for at lave friske og drikkevenlige hvidvine, men med sit mørke, grålige drueskindet kan den også frembringe smukke kobberøde rosévine. Amicones Pinot Grigio er både aromatisk og floral med en silkebløde frugtsmag, der domineres af nyplukkede røde æbler og fersken. 

Se Amicone Pinot Grigio her

Amicone med druer-1

Klassisk Provence-rosé til spotpris!

Fra nogle lidt kreative og eksperimentelle rosévine skal vi nu tilbage til det mest arketypiske man kan forestille sig inden for denne genre - Provence Rosé. Den lyse og elegance Aromanes er i 2020 kåret som en af de 5 bedste rosévine fra Côte de Provence i en af årets største rosékonkurrencer (World of Rosé 2021). Det er meget sjældendt at finde så god Provence-rosé i dette prisleje. 

Ægte Provence-rosé - se her!

Aromanes rose

Rhone-inspireret bjergvin fra Nordspanien

Vi slutter vores anbefalingsrunde af med et bondegårdskup fra bjergene ved Navarra i Nordspanien. Her laver den lille producent, Bodegas Caudalia, stærkt rhôneinspireret rosé på Grenache hele 635 meter over havet overflade. Solskinstimer er det rigeligt af, men takket være den kølige bjergluft er de i stand til at fremstille frisk og silkeblød rosé, der trodser enhver prislogik. En lille smule restsødme i eftersmagen gør vinen farligt drikkevenlig. 

Læse mere den spanske bjergvin her!

 

Umea Rose-1